Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

Som søfartsnation er vi nødt til at samarbejde med hele verden

1.000 år som søfartsnation har givet Danmark vigtige kompetencer og erfaringer.

Charlotte Flindt Pedersen er direktør i Det Udenrigspolitiske Selskab.

I takt med de store værfters forsvinden og erhvervsfiskeriets koncentration på stadig færre hænder forsvinder de synlige markører samt den livstil, der har forbundet Danmark med havet. Der er dermed en fare for et kulturelt hukommelsestab, hvis vi ikke husker at fortælle vores historie som søfartsnation.

Vi er på vej mod en verden uden en dominerende supermagt, men med flere store konkurrerende magter. Det betyder, at vi skal tilpasse os en verden, hvor Vesten ikke længere er dominerende, og hvor vi er langt mere forbundne globalt. Hvis vi fremover skal have indflydelse og sikre dansk velfærd, er vi nødt til at forstå, handle og samarbejde med hele verden. Det ligger heldigvis til højrebenet, for det er det, vi har gjort i mere end 1.000 år gennem søfarten. Med udgangspunkt i vores maritime dna kan vi takle den nye multipolære verdens udfordringer, men det er vigtigt, at vi styrker historiefortællingen om Danmark som søfartsnation.

Der er en utrolig skattekiste af spændende og vigtige historier, som er ved at forsvinde ud af den fælles hukommelse, men som har været med til at skabe det Danmark og det rigsfællesskab, vi har i dag. Det er ikke mindst historien om vikingerne, der plyndrede, men også handlede med store dele af verden, om drabelige redningsaktioner langs klitterne på den barske jyske vestkyst og om livet på de små øer i det danske øhav. Det er historierne om opbygningen af værftsindustrien, om rederierne og rederne og om de danske sømænd, der har besejlet de syv verdenshave. Om Jyllands kyst som hovedtrafikåren for Europas skibsfart, om de modige sømænd, som satte livet på spil under Anden Verdenskrig, hvor de valgte at sejle for de allierede og trodse en dansk-tysk samarbejdspolitik. Gennem et virvar af aktiviteter har vi gennem generationer knyttet varige relationer til andre kontinenter og lande og derved har søfarten haft en stor betydning for både dansk udviklings-, udenrigs-, handels- og sikkerhedspolitik.

Danske virksomheder, sømænd, fiskere, flåde, rederier og skibe har siden Vikingetiden udgjort globaliseringens fortrop. Historien om Danmark som søfartsnation og det maritime dna er derfor interessant i forhold til vores identitet og selvforståelse som nation.

De officielle danske forbindelser til Kina, Thailand og Japan (en relation, som i år fejrer 150 år) er bundet af traktater, udsendte ministre, konsuler og ambassadører. Men det startede med, at danske søfarere banede vejen. Søfarten og den tilhørende store handel betød en udvidelse af Danmarks oversøiske besiddelser mod øst i Indien (Tranquebar), mod vest Dansk Vestindien, mod syd i Afrika (Ghana) og mod nord Grønland, Island og Færøerne. Vores rolle som koloniherrer og slavehandlere er ikke noget, vi er stolte af, men det er vigtigt at forstå, hvor vores velfærd stammer fra, hvordan vores rigsfællesskab er dannet, og hvorledes vores relationer til omverdenen er skabt.

Men det er også en historie om forandring og tilpasning. I 2009 lukkede Lindøværftet på Fyn, og 2.000 arbejdere stod uden job. I dag er Lindøværftet hovedsæde for Lindø Industripark og huser store dele af Fyns Maritime Klynge, som består af 253 forskellige maritime virksomheder, uddannelses- og forskningsmiljøer, der samarbejder om at skabe vækst og arbejdspladser på Fyn.

Virksomhederne udvikler blandt andet sofistikeret ny robotteknologi og offshore-løsninger til den maritime industri.

Danske virksomheder, sømænd, fiskere, flåde, rederier og skibe har siden Vikingetiden udgjort globaliseringens fortrop. Historien om Danmark som søfartsnation og det maritime dna er derfor interessant i forhold til vores identitet og selvforståelse som nation og for udviklingen af vores udenrigspolitik. Historien kan hjælpe os med at forstå, hvor og hvordan vi skal sikre danske konkurrencefordele i fremtiden, hvilke kompetencer vi skal satse på, og ikke mindst hvilket stof vi er gjort af.

Historien om Danmark som søfartsnation lever i konkurrence med mange andre fortællinger om Danmark: landsbrugsnationen, janteloven, dansk design og arkitektur, en stærk medicinalindustri og ekspertise i vedvarende energi. De 1.000 år som søfartsnation har givet os utallige vigtige kompetencer og erfaringer, som vi i dag kan bringe i anvendelse i relation til nye udfordringer.

Det er en fortsat nødvendig fortælling om stærke selvstændige mænd og kvinder, om nysgerrighed og åbenhed, om at gribe mulighederne i en verden i forandring og om at turde udforske verden og tænke store tanker. Og som kommende generationer kan spejle sig i.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.