Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

Det ganske lille fremskridt

Den rødgrønne regering har om muligt været endnu mere naiv end den borgerlige, hvad indvandringspolitikkens vanskeligheder angår. Når man tidligere har lyttet til vægtige eksponenter som statsminister Stefan Löfven og finansminister Magdalena Andersson, begge fra Socialdemokraterne, har det virket, som om der ikke var nogen grænse for, hvor stor indvandring Sverige kan klare. Men nu ser det ud til, at også Socialdemokraterne har fået kolde fødder.

Ifølge en prognose fra den svenske udlændingestyrelse, Migrationsverket, ventes nu op mod 190.000 flygtninge til Sverige alene i år, hvoraf mellem 29.000 og 40.000 er uledsagede børn. Men til forskel fra Danmark aldersbestemmes uledsagede børn, som kommer til Sverige, ikke, så der hersker uenighed om tallet.

Det virker, som om Stefan Löfven og måske i særdeleshed Magdalena Andersson omsider har indset, at situationen er uholdbar.

Selv om Sverige ger ne vil være verdens gode samvittighed, er ressourcerne begrænsede, og regeringen bliver nødt til at prioritere. Migrationsverkets prognose slår nemlig igen fast, at udgifterne løber løbsk – frem til 2019 skønnes modtagelsen af flygtninge at koste hele 270 mia. svenske kroner.

Myndighederne vurderer desuden, at der allerede til jul vil mangle indkvartering til 45.000 asylsøgere. Regeringen har allerede sørget for, at der etableres teltlejre. Det er indlysende, at der skal skæres både her og der i det svenske velfærdssystem. Man er allerede begyndt at justere det svenske udviklingsbistandsbudget.

Som konsekvens af den akutte situation indbød regeringen alle partier i Rigsdagen undtagen Sverigedemokraterne til at drøfte flygtningesituationen. Der skulle flere møder til, før det lykkedes partierne at nå en aftale; det var også nødvendigt, at Venstrepartiet forlod forhandlingsbordet.

Ved udgangen af den forgangne uge blev en aftale om migrationspolitikken præsenteret. Dem, der havde ventet store ændringer og stramning af asylsystemet, må være blevet skuffet.

Den største ændring består i, at Sverige nu skal til at give midlertidig opholdstilladelse i stedet for permanent opholdstilladelse. Det er dog ikke nogen radikal ændring.

Frem til 2013 var det kutyme at give midlertidig opholdstilladelse. Permanent opholdstilladelse blev indført for at fremme integrationsprocessen (de asylsøgere, der ikke ved, om de kan blive i Sverige eller ej, har ikke så stort et incitament til at gøre en indsats for at blive integreret i samfundet).

Men da der blev indført permanent opholdstilladelse, blev Sverige også et mere attraktivt asylland.

Flere af forslagene er desuden underlagt en række undtagelser. Det gælder de midlertidige opholdstilladelser, men også retten til familiesammenføring, som er en af de vigtigste faktorer, når en asylsøger afgør, hvor han/hun vil være. Blandt andet vil mange af de asylsøgere, som får midlertidig opholdstilladelse, være berettigede til familiesammenføring på grund af de undtagelser, der er med hensyn til blandt andet beskyttelsesbehov.

Ifølge flere iagttagere får aftalen om migrationspolitik begrænset indflydelse på, hvor mange asylsøgere der kommer til Sverige. Alligevel er det et fremskridt, at regeringen overhovedet tør sige, at situationen er uholdbar.

Hvis regeringen virkelig vil have styr på situationen, skal der genindføres grænsekontrol. De andre forslag er kun kosmetiske ændringer. Der er nemlig ikke meget, der tyder på, at asylpresset aftager.

Selv om aftalen betegner et lille fremskridt, er det trættende at se, at regeringen trods den akutte situation ikke tør tage ordet ”volumen” i sin mund. Begrebet hænger så tæt sammen med Sverigedemokraterne, at det forekommer komplet umuligt at anvende. Selv om det er det, som sagen i virkeligheden drejer sig om.

I søndagens Agenda på den svenske tv-station SVT sagde Stefan Löfven gang på gang, at nej, han ville ikke begrænse antallet af asylsøgere, der kommer til Sverige – men hvorfor vil han så fordele dem på andre EU-lande?

At forlade sig på, at andre lande skal løse Sveriges problemer, er ikke videre tillidsskabende. Måske håber statsministeren på, at Danmark lukker sine grænser, så han slipper for at træffe nye vanskelige beslutninger?

Mattias Holmström er svensk journalist og debattør og bor i Sverige.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.