Tanzanias skæbnevalg

Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

Den 25. oktober går tanzanianerne til valg. Aldrig før har regeringspartiet Chama Cha Mapinduzi (CCM) – Revolutionspartiet – været så presset. Kimen blev lagt for fire år siden, da landets præsident, Jakaya Kikwete, annoncerede, at landet havde behov for en ny grundlov. Grundlovsprocessen har fået oppositionen til at finde sammen.

En grundlovskommission havde indsamlet idéer og holdninger på mere end 1.500 møder over hele landet og på den baggrund skrevet et udkast til en ny forfatning. Den foreslog at give den lille øgruppe Zanzibar, der indgår i den tanzanianske union på lige fod med fastlandet, mere magt over egne anliggender inklusive egne naturressourcer. Den foreslog også at begrænse præsidentens magt.

Men dele af regeringspartiet CCM ville ikke afgive magt og afviste mange af forslagene. Opposition og civilsamfund protesterede.

Muslimsk opposition

Oppositionspartiet Civic United Front (CUF), der står stærkt i muslimske områder og særligt i Zanzibar, havde længe ført kampagne for mere uafhængighed for Zanzibar. CUF dannede nu en alliance med Tanzanias største oppositionsparti Chama Cha Demokrasia Na Maendeleo (Chadema) og to andre, mindre partier for at kæmpe for UKAWA – folkets grundlov.

Afstemningen om det nye grundlovsudkast, der skulle have fundet sted i april, blev udsat. Men oppositionen har fortsat samarbejdet frem mod oktobervalget. Partierne blev således enige om kun at stille med én fælles kandidat i hver valgkreds over for regeringspartiet.

Siden lykkedes det også at blive enige om én fælles præsidentkandidat. At den kandidat tilmed var Edward Lowassa, en sværvægter, der indtil for nylig havde været storfavorit til at blive regeringspartiets præsidentkandidat, gør ikke spændingen mindre.

Måske derfor fremstod regeringspartiet CCM rådvildt. Partiet havde været igennem en opslidende intern proces med at finde sin egen præsidentkandidat. Efter års omhyggelig forberedelse stod førnævnte Lowassa stærkt, men han blev sorteret fra af en lille gruppe ældre ledere. Det var et paladskup, der bundede i interne fraktionskampe og givetvis i Lowassas rygte som værende korrupt. I stedet valgte partiet den mere ukendte teknokrat, John Magufuli, som præsidentkandidat.

Som minister for en række ressortområder har Magufuli gennem de seneste to årtier gjort sig bemærket som en person, der får ting til at ske. Og efter 10 år med den internationalt vellidte, men mere vidtløftige præsident Kikwete, ønsker tanzanianerne, at der skal ske forandringer. CCM, der har siddet uafbrudt på magten siden uafhængigheden i 1961, har nu overtaget oppositionens slogan om at ville skabe forandring.

Bekæmpelse af fattigdom

Løfterne i valgkampen er mange. De handler især om nye veje, skoler, jernbaner og hospitaler. Det er ikke altid klart, hvordan løfterne skal finansieres udover nogle uklare idéer om at øge beskatningen af Tanzanias guldminer og gasfelter. Forskellene på partierne skal derfor især læses på nuancerne.

Hvor CCM stadig har bekæmpelse af fattigdom gennem en stærk stat som en vigtig prioritet, betoner Chadema i højere grad fremme af det private tanzanianske erhvervsliv.

Men selv dén forskel kan diskuteres. Og det er præcist, hvad det lille nye parti, Alliance for Change and Transparency (ACT), gør, når dets kandidat, Anna Mghwira, ud fra en mere venstreorienteret dagsorden taler om behovet for at skabe et socialt sikkerhedsnet, der kan tage hånd om alle tanzanianere. Men ACT forventes ikke at få nogen afgørende rolle i valget.

Et skrøbeligt helbred

På grund af de små forskelle mellem partierne er spørgsmålet om personer blevet vigtigt: Hvem vil tanzanianerne helst have til at lede landet? Her har oppositionen et lille handicap, der kan blive afgørende.

Da Lowassa skiftede til oppositionen, blev det set som styrkelse, men det er usikkert, om det stadig er tilfældet. Hans rygte som korrupt hænger ved, og der går rygter om hans skrøbelige helbred. CCM udnytter disse svagheder nådesløst. I de seneste uger har Magufuli indledt alle sine valgmøder med at tage armbøjninger for at demonstrere, at han – i modsætning til Lowassa – er sund og rask.

Valgsvindel og vold

Zanzibar komplicerer billedet. Siden genindførslen af flerpartivalg i starten af 1990’erne har CCM vundet alle valg på øgruppen, men ofte ved hjælp af valgsvindel og vold. Også denne gang er der forlydender om intimidering af modstandere og svindel under registreringen af vælgere. CCM i resten af Tanzania har hidtil valgt at se igennem fingrene med uregelmæssighederne i Zanzibar, fordi alternativet er svært at håndtere. Kan CCM fortsat regere over hele Tanzania, hvis den ene af unionens to dele kontrolleres af et andet parti? Det er uklart, hvordan CCM vil reagere, hvis det skulle lykkes oppositionen at vinde valget i Tanzania den 25. oktober. Partiets ledere sender blandede signaler. Formentlig er de uenige internt.

Modsatrettede signaler

På den ene side har afgående præsident Kikwete flere gange sagt, at partiet ikke længere kan forvente altid at vinde. På den anden side har partiets ideologiske chefindpisker, Nape Nnauye, med en fodboldmetafor udtalt, at CCM vil vinde, selv hvis det betyder, at man skal bruge hånden for at score. Det er et åbent spørgsmål, hvordan militær, politi og sikkerhedstjeneste vil stille sig i den situation.

Tanzania står således over for et skæbnevalg. Vil magthaverne bruge ufine metoder for at blive ved magten, som det er set andre steder i Afrika? Eller vil landet følge det nyere og bedre eksempel fra Ghana, hvor magten er skiftet fredeligt flere gange? De seneste meningsmålinger peger på, at CCM genvinder magten, men de er usikre i Tanzania, og kun få tør for alvor spå om udfaldet.