Hvad der bliver målt, bliver gjort
Er det en datarevolution, der skal bane vejen for realiseringen af FN’s nye verdensmål?
Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.
Forhandlingerne om FN’s nye mål for global bæredygtig udvikling – de nye verdensmål – er godt i gang. De fleste forventer, at FN på generalforsamlingen til september vil vedtage de 17 mål for global bæredygtig udvikling, som en gruppe på 90 lande foreslog sidste år. Det er imidlertid langt mere uvist, hvordan verdenssamfundet vil omsætte disse mål til praksis og holde styr på, om de bliver opfyldt.
Her er indikatorer væsentlige, og det i mere end én forstand, for ”hvad der måles, bliver gjort”. Lige nu ligger det i kortene, at disse indikatorer skal forhandles på plads i løbet af 2016 under Mogens Lykketofts formandskab, således at de kan vedtages på FN’s generalforsamling i 2016.
De 17 ambitioner
De foreslåede 17 verdensmål:
1. Udryd fattigdom i alle dens former i hele verden.
2. Udryd sult, opnå fødevaresikkerhed, og frem bæredygtigt landbrug.
3. Sikr sunde liv og trivsel for alle i alle aldre.
4. Sikr rummelig kvalitetsuddannelse og livslange læringsmuligheder for alle.
5. Opnå ligestilling, og styrk alle kvinders og pigers rettigheder.
6. Sikr tilgængelighed og bæredygtig forvaltning af vand og sanitet for alle.
7. Sikr adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til alle til en overkommelig pris.
8. Frem vedvarende, inkluderende og bæredygtig økonomisk vækst, fuld og produktiv beskæftigelse og anstændigt arbejde for alle.
9. Byg modstandsdygtig infrastruktur, og frem inkluderende industrialisering og innovation.
10. Reducer ulighed i og mellem lande.
11. Gør byer og bebyggelser inkluderende, sikre, modstandsdygtige og bæredygtige.
12. Sikr bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre.
13. Tag omgående handling for at bekæmpe klimaforandringer og dens konsekvenser.
14. Bevar og sikr bæredygtig brug af oceaner, hav og marine ressourcer.
15. Beskyt, genopret og frem bæredygtig udnyttelse af økosystemer og forvaltning af skove, bekæmp ørkendannelse og stands og genopret jordforringelse og tab af biodiversitet.
16. Frem fredelige og rummelige samfund, styrk adgang til retssystemer for alle, og opbyg effektive, ansvarlige og inkluderende institutioner på alle niveauer af samfundet.
17. Øg midlerne til implementering, og styrk det globale partnerskab for bæredygtig udvikling.
Forskel på at måle produktivitet
Én ting er nemlig at tilslutte sig et mål om at fremme bæredygtig landbrugsproduktion eller om at sikre bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre; noget andet er at definere, hvad det vil sige i praksis. Det, og dermed også i hvor høj grad de nye verdensmål reelt kommer til at bringe verden ind på en mere bæredygtig kurs, kommer i høj grad til at blive fastlagt gennem valget af delmål og indikatorer.
F.eks. er der stor forskel på at måle landbrugets produktivitet og bæredygtighed alene som arealproduktivitet eller i tillæg også måle den i forhold til det vand, der anvendes til kunstvanding, og den fossile energi, der anvendes i produktionen af hjælpestoffer og driften af landbrugsmaskiner. Ligesådan har det stor betydning, om produktionen alene opgøres i tons, eller om den også opgøres i kvalitet, kalorier og værdi.
Her tæller håndkraften
Endelig kunne man tænke helt ud af boksen og bl.a. i lyset af den store ungdomsarbejdsløshed, der får mange unge til at prøve lykken i de store byer eller i fjerne lande, også måle en landbrugsproduktions bæredygtighed i forhold til dens evne til at skabe lønsom beskæftigelse. Dette er ikke alene tekniske spørgsmål, men i høj grad også politiske og økonomiske spørgsmål.
Mens landbruget i EU og USA udmærker sig ved en høj arealproduktivitet med kornudbytter på 6-7 tons pr. hektar, og udbytterne i mange afrikanske lande er på 1-2 tons pr. hektar, så vender billedet, når man ser på energiudbytterne.
Her anslås udbyttet i EU og USA til omkring to kalorier for hver kalorie fossil energi, der anvendes, mens udbyttet i f.eks. Tanzania og Mozambique ligger på omkring 15-20 kalorier for hver kalorie fossil energi, simpelthen fordi mange hjælpestoffer og maskiner er erstattet af håndkraft, hakker og kvæg.
Erkendelse af bæredygtighed
Når det internationale samfund har besluttet at lade de såkaldte 2015-mål erstatte af et nyt sæt globale bæredygtighedsmål, er det i erkendelse af, at udvikling ikke alene handler om at få alle i skole og sikre mødres og børns overlevelse, men også om den måde, vi i verden producerer, forbruger og fordeler på.
Udvikling handler ikke alene om at få alle i skole og sikre mødres og børns overlevelse, men også om den måde, vi i verden producerer, forbruger og fordeler på.
Og det er i stigende grad i erkendelse af, at den måde, vi indtil nu har produceret, forbrugt og fordelt på, ikke har været bæredygtig i ordets bredeste betydning.
Bliver vi ved landbrugssektoren, er det jo oplagt uholdbart, at verden med 2.813 kalorier pr. person pr. dag producerer tilstrækkeligt til at brødføde alle, alt imens 805 millioner mennesker hver dag må gå sultne i seng. Og det er oplagt uholdbart, at der hvert år kasseres 1,3 mia. tons fødevarer til en værdi af 750 mia. dollars, CO2, eller hvad der svarer til Schweiz’ bnp.
I CO2-udledning svarer det til 3,3 gigatons, hvilket, hvis der var tale om et land, ville gøre det til verdens tredjestørste udleder.
Der er i den grad brug for at tænke – og gøre – nyt, også når det handler om hvilke indikatorer, vi bruger til at måle, om vi gør fremskridt; for hvad der bliver målt, bliver gjort.!
Heftig aktivitet
Lige nu er der heftig aktivitet. FN-systemets eget statistiske kontor er blomstret op og tiltænkes en fremtrædende rolle med at skulle stå i spidsen for det, nogen betegner som en ”datarevolution”. Ambitionen er, at vi aldrig mere skal komme i en situation, hvor det vil være muligt at sige ”det vidste vi ikke”. ”Ingen skal være usynlig”, hedder det.
Samtidig er mange mere specialiserede organisationer i gang med at udtænke bud på indikatorer, som de for alvor mener vil kunne sætte fokus på det, der har betydning for en global bæredygtig udvikling, hvad enten det er inden for jordrettigheder og kvinders, mænds, indfødte folks og lokalsamfunds opfattelse af, om deres jordrettigheder er anerkendte og beskyttede, eller inden for bæredygtigt forbrug og produktion og det materielle fodaftryk, der er forbundet med såvel produktion som forbrug.
Grundigt til værks
Endelig er alverdens nationale statistikkontorer gået sammen om at vurdere, hvilke data vi allerede har, og hvilke vi ville kunne producere. Her er der imidlertid grund til at være på vagt og ikke lade os nøje med ”de forhåndenværende søms princip”.
Det, vi har målt på indtil nu, har ikke fået os til at gøre det, der skal til for at sikre en bæredygtig verden for alle. Der er derfor brug for at gå grundigt til værks og sikre, at de indikatorer, vi vælger, vil sætte os i stand til at måle det, som er kritisk for en bæredygtig udvikling.