Annonce

Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

International debat

Gentænkning af det naturlige i naturkatastrofer

Menneskelige aktiviteter anerkendes i stigende grad som hovedårsag til naturkatastrofer og deres følger.

Et år efter tyfonen Haiyans hærgen bor folk i den filippinske kystby Tacloban stadig i telt. De er dog heldige. Tusinder af filippinere omkom under tyfonen. Arkivfoto: Bullit Marquez/AP

Begrebet ”naturkatastrofe” er misvisende. Det får os til at tænke på katastrofer som et udelukkende naturligt fænomen. Noget, som mennesker ikke kan påvirke eller forhindre. Nytænkning inden for katastrofeforebyggelse og ny viden om klimaændringer viser, at dette langt fra er tilfældet.

Menneskelige aktiviteter anerkendes i stigende grad som hovedårsag til naturkatastrofer og deres følger. Voksende kystbebyggelser, manglende økonomisk udvikling og menneskeskabte klimaforandringer anerkendes for eksempel i stigende omfang som årsag til katastrofer.

Det er derfor vigtigt, at vi gentænker vores opfattelse af de såkaldte naturkatastrofer for at sikre en helhedsorienteret tilgang til katastrofeforebyggelse, der vil bidrage til at forebygge følgerne af fremtidige katastrofer. Da den tredje FN-verdenskonference om katastrofeforebyggelse foregår denne måned, er det endnu mere presserende, at vi som samfund og vores ledere gør det nu.

Højere stormfloder

Ekstreme begivenheder, som eksempelvis de tyfoner (Haiyan 2013 og Ruby 2014) Filippinerne stadig er ved at komme sig over, vil i stigende grad udviske grænsen mellem det naturlige og det menneskeskabte.

Menneskeskabte klimaforandringer forventes blandt andet at forværre oversvømmelser og storme. Tropiske storme som orkaner og tyfoner vil sandsynligvis blive større og stærkere med højere stormfloder og kraftigere nedbør, mens ikketropiske områder sandsynligvis vil opleve stigende vandstand, voldsommere regnvejr og flere oversvømmelser. Dette er blot nogle af konklusionerne fra den seneste rapport fra FN’s klimapanel, IPCC.

Måden vi bosætter os på

Det er ikke kun årsagen til katastrofer, som i stigende grad kan kædes sammen med menneskelige aktiviteter. Omfanget af deres konsekvenser er også påvirket af menneskelige handlinger. Det skyldes hovedsageligt nye mønstre for økonomiske investeringer og den måde, vi bosætter os på. Disse ting foregår i stigende grad i højrisikoområder.

Tendenser inden for migration viser, at mennesker i stadigt højere grad flytter til katastrofetruede områder og ikke væk fra dem. Store byer og dertilhørende økonomiske muligheder er nemlig ofte placeret nær floder og kyster, som også er de områder, der bliver mere udsatte på grund af klimaforandringer.

Det skaber en cyklus af øget social og økonomisk risiko, da flere bosættelser ofte medfører flere økonomiske og infrastrukturelle investeringer.

Koster 200 mia. dollars om året

Omkostningerne ved dette mønster bliver større og større. Verdensbanken skønner, at ekstreme vejrforhold i løbet af det seneste årti har medført økonomiske tab på mere end 200 mia. dollars årligt, ca. 1,3 billion danske kroner om året – sammenlignet med 50 mia. dollars årligt i 1980’erne. De menneskelige konsekvenser forventes også at blive dramatisk forværret i fremtiden.

Denne situation udvider yderligere gråzonen mellem menneskeskabte og naturlige hændelser. Vi kalder trods alt kun en storm for en katastrofe, når den har medført særlig skade. Hvis vi selv øger risikoen, bidrager vi også selv til skabelsen af katastrofen.

Afgørende hvor den rammer

Det tydeligste tegn på ”ikkenaturlige” naturkatastrofer kan findes i misforholdet mellem en katastrofes konsekvenser i udviklede lande og de såkaldte udviklingslande. Ifølge FN’s klimapanel kan følgerne blive op til 20-30 gange større i udviklingslande, så hvad der i et udviklingsland vil udvikle sig til en katastrofe, vil i et mere økonomisk udviklet land måske kun blive kategoriseret som en kraftig storm.

Det er med andre ord ikke selve stormen, der afgør katastrofen, men hvor den rammer.

Det er i sidste ende den menneskelige faktor, der afgør, om en ”naturlig” hændelse bliver en katastrofe.

Det skyldes, at den økonomiske udvikling oftest medfører stærkere infrastruktur og institutioner, som bedre kan håndtere sådanne ekstreme begivenheder. Bedre kystforvaltning, strengere bygningsreglementer, bedre flugtveje og koordinerede og velfinansierede katastrofeberedskaber bidrager alt sammen til at mindske effekten af ekstreme situationer, og det findes i højere grad i udviklede lande.

Orkanen Katrina, der ramte i USA i 2005, viste dog, at den økonomiske udvikling ikke altid er en løsning i sig selv. I dette tilfælde fungerede hverken infrastrukturen eller institutionerne. Orkanen overmandede både dæmninger og diger, og det føderale katastrofeberedskab kæmpede for at koordinere en passende indsats.

De økonomiske tab var enorme – over 100 mia. dollars (ca. 664 mia. danske kroner) sammenlignet med omkring 15 mia. dollars (ca. 100 mia. danske kroner) fra tyfonen Haiyan i Filippinerne. Det illustrerer blot den højere risiko ved kystnære bosættelser og investeringer.

Det er i sidste ende den menneskelige faktor, der afgør, om en ”naturlig” hændelse bliver en katastrofe.

Ansvar hos samfundet

Hvis katastrofer ikke skyldes naturen, så vil en del af ansvaret ligge i samfundet og hos de politiske beslutningstagere.

Det er derfor nødvendigt, at katastrofeforebyggelse og tilpasninger til klimaforandringer i højere grad indarbejdes i regeringers strategier og planer – alt fra nationale budgetter til lokal kystzonesikring og -forvaltning. Det er nødvendigt at planlægge for at undgå yderligere højrisikobosættelser og begrænse andre risici, fx skovrydning, som øger risikoen for jordskred.

Når det gælder højrisikoområder som kystbyer, er det vigtigt, at der planlægges målrettet for at mindske risikoen for klimaforandringer og katastrofer. Et godt eksempel er Roskilde Kommunes investeringer i forbedret kloakering for bedre at kunne håndtere kraftig nedbør.

I udviklingslandene er det nødvendigt, at udviklingen er bredt fokuseret og ikke kun omhandler økonomisk vækst, men også institutioner og infrastrukturer, der bidrager til katastrofeforebyggelse. Disse lande er godt i gang med at opbygge industri, institutioner og infrastrukturer og har derfor gode muligheder for strategisk at planlægge bæredygtige økonomier og samfund.

Fortsætter i mange århundreder

Det er også altafgørende at få klimaforandringer på den internationale dagsorden.

I øjeblikket ligger begrænsningen af CO2-udslippet på toppen af den internationale dagsorden for klimaforandringer. Forskere forudser dog, at vi ikke kan nå at bremse vores nuværende udledninger i tide for at forebygge større klimaforandringer.

De seneste rapporter fra FN’s klimapanel viser, at selv hvis CO2-udledningen stoppes, vil de fleste aspekter af klimaforandringerne fortsætte i mange århundreder. Så mens begrænset kulstofudledning fortsat er et vigtigt mål, er vi også nødt til at fokusere på håndteringen af de klimaforandringer, som ikke kan undgås

Det vigtigste er dog, at samfundet og regeringer indser, at naturkatastrofer ikke bare er et naturligt fænomen, men i høj grad påvirkes af menneskelige aktiviteter. Først da kan vi se og reagere på vores egen rolle i katastrofer.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: EU bør øge samarbejdet på finansområdet
Poul Skytte Christoffersen
Selv om Danmark ikke er med i euroen, er vi nok det land, der har størst interesse i et stabilt valuta- og kapitalmarked i Europa.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Nyhedsbreve
Forsiden lige nu

Klubhuset for Hollywoods danske stjerner

På Hollywood Boulevard i Los Angeles kan Nordens førende musikere, skuespillere og kunstnere nu samles under et tag. Nephew-guitaristen Kristian Riis har skabt kulturambassaden Nordic LA, der skal hjælpe skandinaver fra den kreative branche med at slå igennem i USA.
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Kuppet mod Europa. Kuppet mod det fælles

Elsebeth Gerner Nielsen
Vi har brug for helt nye systemer, hvis Europa og nationalstaterne skal forsvares mod det værste i den globale udvikling.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her