Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

Gentænkning af det naturlige i naturkatastrofer

Menneskelige aktiviteter anerkendes i stigende grad som hovedårsag til naturkatastrofer og deres følger.

Artiklens øverste billede
Et år efter tyfonen Haiyans hærgen bor folk i den filippinske kystby Tacloban stadig i telt. De er dog heldige. Tusinder af filippinere omkom under tyfonen. Arkivfoto: Bullit Marquez/AP

Begrebet ”naturkatastrofe” er misvisende. Det får os til at tænke på katastrofer som et udelukkende naturligt fænomen. Noget, som mennesker ikke kan påvirke eller forhindre. Nytænkning inden for katastrofeforebyggelse og ny viden om klimaændringer viser, at dette langt fra er tilfældet.

Menneskelige aktiviteter anerkendes i stigende grad som hovedårsag til naturkatastrofer og deres følger. Voksende kystbebyggelser, manglende økonomisk udvikling og menneskeskabte klimaforandringer anerkendes for eksempel i stigende omfang som årsag til katastrofer.

Det er derfor vigtigt, at vi gentænker vores opfattelse af de såkaldte naturkatastrofer for at sikre en helhedsorienteret tilgang til katastrofeforebyggelse, der vil bidrage til at forebygge følgerne af fremtidige katastrofer. Da den tredje FN-verdenskonference om katastrofeforebyggelse foregår denne måned, er det endnu mere presserende, at vi som samfund og vores ledere gør det nu.

Højere stormfloder

Ekstreme begivenheder, som eksempelvis de tyfoner (Haiyan 2013 og Ruby 2014) Filippinerne stadig er ved at komme sig over, vil i stigende grad udviske grænsen mellem det naturlige og det menneskeskabte.

Menneskeskabte klimaforandringer forventes blandt andet at forværre oversvømmelser og storme. Tropiske storme som orkaner og tyfoner vil sandsynligvis blive større og stærkere med højere stormfloder og kraftigere nedbør, mens ikketropiske områder sandsynligvis vil opleve stigende vandstand, voldsommere regnvejr og flere oversvømmelser. Dette er blot nogle af konklusionerne fra den seneste rapport fra FN’s klimapanel, IPCC.

Måden vi bosætter os på

Det er ikke kun årsagen til katastrofer, som i stigende grad kan kædes sammen med menneskelige aktiviteter. Omfanget af deres konsekvenser er også påvirket af menneskelige handlinger. Det skyldes hovedsageligt nye mønstre for økonomiske investeringer og den måde, vi bosætter os på. Disse ting foregår i stigende grad i højrisikoområder.

Tendenser inden for migration viser, at mennesker i stadigt højere grad flytter til katastrofetruede områder og ikke væk fra dem. Store byer og dertilhørende økonomiske muligheder er nemlig ofte placeret nær floder og kyster, som også er de områder, der bliver mere udsatte på grund af klimaforandringer.

Det skaber en cyklus af øget social og økonomisk risiko, da flere bosættelser ofte medfører flere økonomiske og infrastrukturelle investeringer.

Koster 200 mia. dollars om året

Omkostningerne ved dette mønster bliver større og større. Verdensbanken skønner, at ekstreme vejrforhold i løbet af det seneste årti har medført økonomiske tab på mere end 200 mia. dollars årligt, ca. 1,3 billion danske kroner om året – sammenlignet med 50 mia. dollars årligt i 1980’erne. De menneskelige konsekvenser forventes også at blive dramatisk forværret i fremtiden.

Denne situation udvider yderligere gråzonen mellem menneskeskabte og naturlige hændelser. Vi kalder trods alt kun en storm for en katastrofe, når den har medført særlig skade. Hvis vi selv øger risikoen, bidrager vi også selv til skabelsen af katastrofen.

Afgørende hvor den rammer

Det tydeligste tegn på ”ikkenaturlige” naturkatastrofer kan findes i misforholdet mellem en katastrofes konsekvenser i udviklede lande og de såkaldte udviklingslande. Ifølge FN’s klimapanel kan følgerne blive op til 20-30 gange større i udviklingslande, så hvad der i et udviklingsland vil udvikle sig til en katastrofe, vil i et mere økonomisk udviklet land måske kun blive kategoriseret som en kraftig storm.

Det er med andre ord ikke selve stormen, der afgør katastrofen, men hvor den rammer.

Det er i sidste ende den menneskelige faktor, der afgør, om en ”naturlig” hændelse bliver en katastrofe.

Det skyldes, at den økonomiske udvikling oftest medfører stærkere infrastruktur og institutioner, som bedre kan håndtere sådanne ekstreme begivenheder. Bedre kystforvaltning, strengere bygningsreglementer, bedre flugtveje og koordinerede og velfinansierede katastrofeberedskaber bidrager alt sammen til at mindske effekten af ekstreme situationer, og det findes i højere grad i udviklede lande.

Orkanen Katrina, der ramte i USA i 2005, viste dog, at den økonomiske udvikling ikke altid er en løsning i sig selv. I dette tilfælde fungerede hverken infrastrukturen eller institutionerne. Orkanen overmandede både dæmninger og diger, og det føderale katastrofeberedskab kæmpede for at koordinere en passende indsats.

De økonomiske tab var enorme – over 100 mia. dollars (ca. 664 mia. danske kroner) sammenlignet med omkring 15 mia. dollars (ca. 100 mia. danske kroner) fra tyfonen Haiyan i Filippinerne. Det illustrerer blot den højere risiko ved kystnære bosættelser og investeringer.

Det er i sidste ende den menneskelige faktor, der afgør, om en ”naturlig” hændelse bliver en katastrofe.

Ansvar hos samfundet

Hvis katastrofer ikke skyldes naturen, så vil en del af ansvaret ligge i samfundet og hos de politiske beslutningstagere.

Det er derfor nødvendigt, at katastrofeforebyggelse og tilpasninger til klimaforandringer i højere grad indarbejdes i regeringers strategier og planer – alt fra nationale budgetter til lokal kystzonesikring og -forvaltning. Det er nødvendigt at planlægge for at undgå yderligere højrisikobosættelser og begrænse andre risici, fx skovrydning, som øger risikoen for jordskred.

Når det gælder højrisikoområder som kystbyer, er det vigtigt, at der planlægges målrettet for at mindske risikoen for klimaforandringer og katastrofer. Et godt eksempel er Roskilde Kommunes investeringer i forbedret kloakering for bedre at kunne håndtere kraftig nedbør.

I udviklingslandene er det nødvendigt, at udviklingen er bredt fokuseret og ikke kun omhandler økonomisk vækst, men også institutioner og infrastrukturer, der bidrager til katastrofeforebyggelse. Disse lande er godt i gang med at opbygge industri, institutioner og infrastrukturer og har derfor gode muligheder for strategisk at planlægge bæredygtige økonomier og samfund.

Fortsætter i mange århundreder

Det er også altafgørende at få klimaforandringer på den internationale dagsorden.

De seneste rapporter fra FN’s klimapanel viser, at selv hvis CO2-udledningen stoppes, vil de fleste aspekter af klimaforandringerne fortsætte i mange århundreder. Så mens begrænset kulstofudledning fortsat er et vigtigt mål, er vi også nødt til at fokusere på håndteringen af de klimaforandringer, som ikke kan undgås

Det vigtigste er dog, at samfundet og regeringer indser, at naturkatastrofer ikke bare er et naturligt fænomen, men i høj grad påvirkes af menneskelige aktiviteter. Først da kan vi se og reagere på vores egen rolle i katastrofer.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.