Det er ikke hver dag, ambassadører bliver hyldet som rockstjerner

Den 15. december stod jeg på en scene foran tusindvis af georgiere sammen med ambassadørerne fra de 16 andre EU-lande, som ud over Danmark har en ambassade i Georgien. Dagen før havde EU’s ledere truffet beslutning om at tildele Georgien status som kandidatland til EU-medlemskab.

Regeringen havde derfor indkaldt til folkefest på Frihedspladsen for at fejre denne milepæl i Georgiens rejse mod Europa. Den selv samme plads, hvor den forhenværende præsident Mikheil Saakashvili startede den såkaldte Rosen-revolution og omfattende europæiske reformer i 2003.

Det er ikke hver dag, at diplomater bliver hyldet som rockstjerner, men det gjorde ambassadørerne den aften. Tårerne trillede hos mange tilskuere, da den europæiske hymne blev spillet. Det var et historisk øjeblik, for georgierne har ofret meget for at nå hertil. Ikke mindst har de overlevet Ruslands invasion i 2008, hvor russerne på blot fem dage tog kontrol med de to georgiske udbryderregioner Abkhasien og Sydossetien. De russiske styrker står der den dag i dag, kun 50 km fra hovedstaden, Tbilisi.

For mange georgiere giver den europæiske beslutning netop nu håb. Det har nemlig været trægt med reformfremskridtene de seneste par år, hvor politisk krise i årevis har ført til dyb splittelse og mistillid mellem regeringen og oppositionen. Regeringspartiet Georgisk Drøm, stiftet af oligarken Bidzina Ivanishvili, som i 90’erne opbyggede en formue i Rusland, har siddet ved magten siden 2012. Oppositionen, anført af førnævnte Saakashvilis parti Fælles Nationalbevægelse, har løbende boykottet det parlamentariske arbejde og anklaget regeringen for politisering af domstolene, undertrykkelse af frie medier og chikanering af oppositionsmedlemmer.

Siden Ruslands invasion af Ukraine er Georgien også blevet beskyldt af Ukraine og EU for at føre en Ruslandsvenlig politik, bl.a. fordi de ikke forhindrede genåbningen af flyforbindelser til Moskva i sommer og ikke har indført sanktioner mod Rusland, men tværtimod har opbygget en stigende samhandel med Rusland. En politik, som er blevet kritiseret som ”upassende” for et land med europæiske aspirationer, og hvor op mod 90 pct. af befolkningen støtter georgisk EU-medlemskab. 2023 startede da også med masseprotester i marts mod regeringens lovudkast til en såkaldt fremmedagentlov, der ville have gjort det lovpligtigt at registrere civilsamfundsorganisationer med støtte fra udlandet, hvis den ikke var blevet trukket tilbage. En lignede lov i Rusland er blevet brugt til at undertrykke civilsamfund og opposition.

Nu blæser der dog nye vinde og håb hos de mange EU-glade georgiere. Men det ser ikke ud til, at EU-integrationen vil blive den samlende kraft i samfundet på tværs af politiske skel. Tværtimod har det seneste år vist, at EU-spørgsmålet snarere er en politisk kampplads. Denne tendens bliver ikke mindre, i takt med at valgkampen spidser til i det nye valgår. 

Georgierne er også klar over, at EU-kandidatstatus ikke vil løse deres problemer. Men de glædes over, at beslutningen er med til at forankre landet i den europæiske familie. Der er få lande i og uden for Europa, hvor EU-integration fylder så meget i den daglige debat som i Georgien, og drømmene om en fremtid i EU, uden for Ruslands skygge, er det altdominerende tema. EU-Kommissionen har da også givet Georgien en liste med ni reformfremskridt som hjemmearbejde, før optagelsesforhandlinger kan komme på tale. Det bliver svært i et år med valgkamp. Men her kan dansk diplomati spille en positiv rolle.

Mange georgiere kigger mod Danmark, fordi vi i marts 2022 valgte at åbne en ambassade i Tbilisi, som blev officielt indviet i maj 2023 af udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen. Georgierne tillægger beslutningen stor betydning og ser den som et vigtigt signal i en tid med øgede geopolitiske spændinger. De er også bevidste om, at Danmark spillede en helt særlig rolle frem mod optagelsen af Estland, Letland og Litauen i EU og Nato i 2004. 

Danmark har også styrket sit engagement i Georgien, bl.a. igennem et nyt freds- og stabiliseringsprogram og flere penge til vores udviklingsbistandsprogram. Med de konkrete instrumenter kan vi hjælpe georgierne mod målet om EU-medlemskab. Derudover er vores lange tradition for tværpolitiske aftaler inden for grøn omstilling, forsvarspolitik mv. og den velstand, som denne stabilitet bringer med sig, et område, som kan inspirere georgierne, og hvor de med fordel kan høste vores erfaringer.