Et år er lang tid i britisk politik

2022 blev et historisk år for det britiske samfund. Verdens længst regerende monark og den samlende og helt afgørende figur for Storbritanniens nationale selvforståelse, stabilitet og sammenhængskraft gik bort. I 10 dage sørgede den britiske befolkning over dronning Elizabeths død. Statsbegravelsen gav anledning til at vise en soft power og side af landet, som de fleste briter er stolte af. Billeder af borgere – børn som ældre – der ventede tålmodigt i over 24 timer i en 16 km lang kø foran Westminster Hall for at vise en sidste respekt til deres dronning, gik verden rundt.

Der er en forventning om, at kong Charles bliver en anderledes monark end dronning Elizabeth. Dels er tiden en anden, dels vil hans regeringsperiode og dermed det præg, som han vil kunne sætte på det britiske samfund, ikke blive så omfattende som dronningens. Kong Charles adskiller sig derudover ved i højere grad at have egne eksplicitte dagsordener, bl.a. når det kommer til klimaforandringer og diversiteten i det britiske samfund. 

På trods af at prins Harry og Meghan Markles anklager mod kongehuset som institution fra deres selvvalgte eksil i USA trækker overskrifter, og selv om der er enkelte lande i Commonwealth, der traditionelt gør sig overvejelser om en fremtid uden for det fællesskab, samt at spørgsmålet om skotsk uafhængighed fortsat rører på sig, må der konstateres en relativ ro om det britiske statsoverhoved. Og briterne ser meget frem til kongens kroning, der vil finde sted den 6. maj 2023.

Ro kan til gengæld ikke siges at have været kendetegnende for britisk politik i det forgangne år. To britiske premierministre måtte trække sig på under to måneder. Boris Johnson efter skandaler, der især gik på hans personlighed. Liz Truss pga. en ideologisk overbevisning om store skattelettelser og mindre stat som eneste vej til vækst – også i den givne situation med høj inflation – som de internationale markeder ikke havde tillid til.

Sunak blev den tredje britiske premierminister i 2022 og den femte på blot seks år. Fem premierministre før det sad til sammenligning samlet med magten i 33 år. Sunak blev også den yngste britiske premierminister i nyere tid og den første premierminister med asiatisk og hinduistisk baggrund. De Konservative blev dermed det parti, der – modsat Labour – nu har leveret både etnisk diversitet og tre kvindelige premierministre til Downing Street No. 10.

Med en baggrund i investment banking og en politisk karriere, der først for alvor startede, da han i 2020 blev finansminister for Johnson, betegnes Sunak som politisk relativt uprøvet. De britiske vælgere ved fortsat ikke meget om, hvad han vil stå for som premierminister. 

Kort efter sin tiltrædelse fremlagde Sunak sin plan for britisk økonomi. Formålet var ikke mindst at berolige de internationale markeder med et budget, der sikrede balance i de offentlige finanser. Det vurderes af de fleste at være lykkedes. Men det ændrer ikke ved, at britisk økonomi befinder sig et utroligt vanskeligt sted, som landet nu går ind i 2023. 

I år vil Sunak skulle gøre det klart for vælgerne, hvorfor han er den rette leder af landet på trods af, at de ikke selv har valgt ham til posten som premierminister. Han står med flere udfordringer. 

Inflationen ventes at toppe på 11,1 pct. i indeværende kvartal, levestandarder står til at falde med over 7 pct. i de to finansår frem til april 2024, og den britiske økonomi vurderes at være i recession. Energipriserne skyder i vejret. Antallet af illegale migranter over Den Engelske Kanal stiger. Den offentlige sektor, ikke mindst det britiske sundhedsvæsen, knager. Medierne rapporterer hyppigt om borgere, der venter i timevis på ambulancer eller behandling på hospitalernes akutafdelinger. Frustrationen blandt arbejdstagere i flere sektorer betyder strejker, der besværliggør briternes hverdag. I december strejkede sygeplejersker, togpersonale og ambulancepersonale. Det gav svære flashbacks for mange til de sidste to års covid-19-prægede juleperioder, da flere britiske familier fik vanskeligt ved at samles. 

Opgaven for Sunak vil i 2023 være at skifte fra krisehåndtering til en bredere politisk dagsorden, der overbeviser befolkningen om, at han er et troværdigt svar på den leveomkostningskrise, der har højeste prioritet for dem. Hans fokus forventes først og fremmest at centrere sig om tre prioriteter: et stærkere sundhedssystem, kontrol af landets grænser i forhold til den stigende irregulære migration og opbygning af en økonomi, der kan tiltrække investeringer og job.

Sunak skal samtidig sikre opbakning til sin regeringspolitik fra et splittet konservativt parti, der særligt sidste år var præget af hårde interne magtkampe mellem de forskellige fløje. I meningsmålingerne fører Labour, og mange af de konservative mandater står til at blive tabt ved næste valg, der skal finde sted senest i januar 2025. 

Hvorvidt det politiske drama i 2022 skyldtes usædvanlige forhold eller var udtryk for, at britisk politik er blevet mindre stabilt, vil 2023 måske hjælpe med at svare på. Det forgangne år minder i hvert fald om, at et år er lang tid i britisk politik.