Ulovligt fiskeri undergraver både velfærd og sikkerhed

Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

Selv om bølgerne måske går højt, når vi indimellem diskuterer fiskekvoter herhjemme i Danmark, har fiskeri en helt anden og voldsom betydning i Afrika. Særligt i det Vestindiske Ocean ud for Østafrika og i Guineabugten ud for Vestafrika er ulovligt fiskeri et kæmpe problem.

Ulovligt fiskeri indebærer bl.a. overfiskeri i forhold til tilladte kvoter og manglende rapportering til det land, i hvis farvand man fisker. Således ignoreres fiskekvoter og -licenser i stor stil. Selv om der er store mørketal, vurderer FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation, FAO, at 20 pct. af verdens fiskefangst er ulovlig. Det svarer til op imod 23 mia. dollars om året.

Det menes, at Kina er en kæmpe aktør i ulovligt fiskeri – for profit og for at kunne brødføde sin voksende befolkning. Også Indien og en række europæiske lande er en del af problemet.

Ulovligt fiskeri har flere alvorlige konsekvenser. Overfiskeri påvirker fiskebestanden og dermed fødevaresikkerheden for lokale kystsamfund, som lever af fisk og fiskefangst. Verdens Naturfredningsforening, WWF, vurderer, at ca. tre mia. mennesker på verdensplan er afhængige af fisk i deres daglige kost.

Dertil kommer, at i forvejen fattige kyststater som for eksempel Liberia og Sierra Leone går glip af millioner af dollars i offentlige indtægter grundet manglende licensbetaling. Penge, som kunne være brugt på at skabe vækst og udvikling til hårdt trængte befolkninger.

Ulovligt fiskeri påvirker også de europæiske fiskeflåders indtjeningsmuligheder, fordi havene groft sagt tømmes for fisk. WWF vurderer, at 90 pct. af den globale fiskebestand allerede er overfisket. Det truer havenes bæredygtighed og den allerede svækkede biodiversitet.

Men det stopper ikke her. I Det Indiske Ocean udføres ulovligt fiskeri ofte i samarbejde med karteller, der er involverede i smugling til søs. Eksempelvis samarbejder de om operationer, hvor fiskerbådene også transporterer våben eller narko. Det har været tilfældet med iranske og pakistanske både ud for Somalia.

Hvidvask af den økonomiske gevinst foregår ligeledes i samarbejde, og indtjeningen fra ulovligt fiskeri kan ende som finansiering af anden kriminalitet, herunder terrorisme.

Altså medfører ulovligt fiskeri alvorlige konsekvenser langt ud over den ulovlige handling i sig selv. Indtil for nylig var det ellers pirateri, der løb med overskrifterne med hundreder af voldsomme angreb årligt og spektakulære løsesummer. Men ser man overordnet på maritim sikkerhed i Afrika, har ulovligt fiskeri potentiale til at være det nye pirateri.

I EU følges ulovligt fiskeri med stor alvor. Også FN og Interpol har længe monitoreret aktiviteter på området. Lige nu foregår beskyttelsen og monitorering af fiskebestande i regionale organisationer.

Men deres aftaler er af varierende bindende natur rent juridisk, gælder ikke alle relevante lande – og mangler mekanismer til retshåndhævelse. Selv om man kan komme langt med monitorering, er det ikke nok til at stoppe ulovligt fiskeri.

Vil man ulovligt fiskeri til livs, kræver det en mangefacetteret indsats, der er i stand til at ramme den sammensatte problemstilling hele vejen rundt.

Men stater er tilsyneladende delt i spørgsmålet om, hvorvidt ulovligt fiskeri er et problem, der er stort nok til, at man skal gøre noget ved det. Det betyder, at retshåndhævelse afhænger af hvert enkelt lands varierende lovgivning på området, og deres myndigheders evne til at overvåge og samarbejde på tværs af jurisdiktioner.

Der er brug for lovgivning, der ikke bare kriminaliserer ulovligt fiskeri og sikrer beskyttelse af fiskebestande, men som også gør det muligt bekæmpe problemets rod – ikke bare fodsoldaterne til søs, men også det kriminelle apparat, der ligger bag.

Der mangler et robust juridisk mandat på internationalt niveau til at sikre størst mulig opbakning til en helhedsorienteret indsats. Der har sideløbende med pirateri været tale om at vedtage en resolution in FN’s Sikkerhedsråd med det formål at bekæmpe ulovligt fiskeri, for så vidt det skaber ustabilitet og kan forbindes med større kriminelle netværk.

Men Kina sidder i Sikkerhedsrådet, og det er så godt som sikkert, at de ville blokere for en sådan resolution.

Mindre kan dog også gøre det, og her har Danmark mulighed for at spille en rolle. Danmark har regionale og landeprogrammer i både Øst- og Vestafrika med det formål at skabe maritim sikkerhed.

Igennem disse foregår en række samarbejder med centrale internationale aktører som EU og FN. Vigtige fokusområder er lokal kapacitetsopbygning af nationale kystvagter, samarbejde om effektiv overvågning af det maritime domæne og at skabe strukturerne til, at maritim kriminalitet kan retsforfølges.

Fokus har hidtil været på pirateri, men ulovligt fiskeri bør spille en central rolle i Danmarks indsats, ikke mindst med fokus på korruption og forbindelsen til anden transnational (maritim) kriminalitet. Det kræver et langsigtet engagement med regionale aktører. Det kræver et intensivt samarbejde på højeste politiske niveau både internationalt og med afrikanske kyststater.