Islamisk Stat er som bevægelse kommet for at blive

Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

Dagene, hvor Islamisk Stats (IS) berygtede sorte flag vejede tungt i Irak og Syrien, er talte. Efter at store områder var annekterede dele af IS´ forkætrede vision om ”Khalifa,” blev dette dystopiske univers i marts 2019 reduceret til få hundrede meter terræn syd for byen Baghuz i Syrien.

Omringet fra alle sider kæmpede ”die-hard”-IS-krigere imod de syriske demokratiske styrker (SDF), støttet af den amerikansk ledede internationale koalition, om kontrollen med den sidste del af det landområde, som i sin storhedstid var på størrelse med Storbritannien.

Inden marts var rindet ud, kunne en samlet verden endelig høre medier og politikere udråbe den endelige sejr over IS-kalifatet. En skelsættende og afgørende periode i verdenshistorien var dermed kommet til en ende, og et dramatisk kapitel af Mellemøstens turbulente historie kunne skrives til historiebøgerne.

Et afledt spørgsmål, som har rejst sig, er, om vi nu ser enden på det ragnarok, en forfærdet verden har været vidne til siden 2013? Alt andet end et klart nej vil være en fatal fejlslutning. For verden skal være forberedt på, at IS ikke er et afsluttet kapitel.

IS er under forandring og genopbygning til en ny tid, til en ny kamp. Mantraet live to fight another day kan nærmest tages bogstaveligt. En indikation er det skift, der er kommet i den fortælling, IS maler op om sig selv.

Fra det insisterende billede af det gode liv i kalifatet og sejrene på slagmarken er der sket et skift i IS´ mediekampagne til en ny fortælling om, at visionen om kalifatet vil blive en tålmodighedens kamp. I august 2018 cementerede IS´ selvudnævnte leder Abu Bakr al-Baghdadi dette i talen; ”Overbring patienten de gode nyheder”, hvor han varslede, at kampen vil blive langvarig, mens han opfordrede til tålmodighed og understregede, at visionen om kalifatet var intakt.

IS´ mediemaskine er efterfølgende skiftet til overvejende at kalde på tilhængere, der motiveres til at slutte sig til bevægelsen, mens der insisteres på, at alle midler skal sættes ind i kampen mod de vantro i Vesten og forræderne i Irak.

Dette long war-narrativ; at IS´ ideologi og bevægelse overvejende stadig er intakt, og at IS er i færd med at omstille sig til at blive en mere traditionel terrorbevægelse på linje med al-Qaeda og Islamisk Jihad, flyder konstant ud i IS-medier.

Når det så er sagt, har IS også behov for et vakuum til at gro og genopbygge. Forudsætningerne for dette synes at være til stede i Irak, som stadig ikke har en samlet regering med en inklusivpolitik, som rækker ud og favner alle sekteriske dele af samfundet.

Måske væsentligst er det usikkert, i hvor høj grad de irakiske sikkerhedsstyrker har kontrol med irakisk territorium. Det giver IS optimale betingelser for at gro og genopbygge, og det synes at være der, bevægelsen har sit fokus.

Den amerikanske tænketank Institute for War Studies, ISW, konkluderer i en analyse, at truslen fra IS accelererer i omfang i Irak. Med det signalerer ISW, at noget er under udvikling, som ikke kan siddes overhørigt, og som må indregnes som en del af den trussel, bevægelsen udgør.

Konklusionen er, at IS som ideologi og bevægelse er kommet for at blive, og lige nu har IS gode betingelser for at etablere sig igen. Det er særligt i de øde ørkenområder Al-Anbar, Nineveh, Erbil og Salah ad-Din, at IS har sit fokus, og dermed synes provinserne at være centrum for den strategi, bevægelsen lige nu folder ud i Irak.

Mens kampen om terræn i Syrien har buldret løs, har andre dele af bevægelsen konsolideret ledelseslagene, sikret ressourcer, etableret støttezoner og styrket sin fortælling i en første forudsætningsskabende fase for genopbygningen.

I takt med at dette delmål indfris, må det imødeses, at en ny fase vil blive iværksat, hvor bevægelsen vil slå til med skjulte angreb for at intimidere, undergrave og de-legitimere den irakiske centralmagt. I en tredje fase, hvor IS ser sig selv som rekonsolideret, må det antages, at angrebene gradvist vil øges i størrelse og kompleksitet med henblik på at opnå kontrol.

Tiden er den ubekendte faktor, men al-Baghdadi talte ind i fortællingen om tålmodighed, da han i november 2016 udtalte: »Gud var med de, der væbnede sig med tålmodighed, og Islamisk Stat vil, selv om det er i undertal, i sidste ende sejre.«

Med anslåede tabstal på op til 70.000 krigere er det uomtvisteligt, at IS er sat under pres. Modsat er det anerkendt, at oprørsbekæmpelse kræver en sammenhængende indsats på tværs af alle domæner i et samfund; sociale, økonomiske, politiske og militære.

Derfor er det, selv om IS som organisation står over for en massiv udfordring, selvsagt også åbenlyst, at det internationale samfunds –herunder Danmarks – indsats i Irak fortsat må prioriteres, således at Irak kan håndtere egen sikkerhed og udvikling, og Islamisk Stats betingelser for genopstå minimeres.