Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

International debat

Idéen om Islamisk Stat lever fortsat

Den militære operation mod Islamisk Stat har svækket organisationen, men har ikke for alvor rykket ved de underliggende årsager til, at IS overhovedet kunne opstå.

Der var god grund til at fejre, at den irakiske premierminister, Haider al-Abadi, sidste år i december erklærede Islamisk Stat for besejret. IS kontrollerer officielt ikke længere territorium i Irak og fremstår markant svækket i forhold til velmagtsdagene, hvor organisationens propagandamaskine kørte på overtid for at sprede billedet af uovervindelige krigere, der optændt af en guddommelig mission, nemlig genetablering af kalifatet, besejrede større og mere veludstyrede militære enheder i Irak.

Den globale trussel fra IS vurderes nu til at være markant mindre, og det fører ganske forudsigeligt til en nedprioritering af kampen mod IS og den militære tilstedeværelse i Mellemøsten som helhed.

Men i en ny rapport vurderer FN, at IS stadig har mere end 20.000 krigere i Syrien og Irak, og at de fortsat udgør en markant risiko. I det nordlige Irak, der i flere år var kontrolleret af Islamisk Stat, er der fortsat områder, hvor sikkerhedsstyrkerne regerer om dagen og IS om natten.

Der er daglige eksempler på kidnapninger, snigmord og andre former for angreb, der primært er rettet mod de irakiske sikkerhedsstyrker og lokale ledere, der samarbejder med dem.

I de områder er lokalbefolkningen tiltagende frustreret over den officielle fortælling om, at IS er besejret, når de oplever, at bevægelsen fortsat udgør en meget konkret risiko.

Det er ikke overraskende, at IS fortsat udgør en trussel i Irak. Den internationale militære kampagne har svækket IS, men har ikke ændret på de grundlæggende vilkår, der gjorde det muligt for bevægelsen at vinde opbakning og terræn – tværtimod.

Efter befrielsen fra IS går det langsomt med genopbygningen af de hårdest ramte områder, samtidig med at den irakiske stat generelt kæmper med (gen)etablering af el- og vandforsyning, jobskabelse og håndtering af den enorme korruption, der findes overalt i Irak.

Der er behov for massiv international støtte, men den vigtigste forudsætning er, at Iraks siddende politikere lægger interne magtkampe bag sig og forpligter sig til at opbygge en legitim stat for alle irakere.

Amerikansk soldat indrømmer: Leverede hemmelige militærdokumenter til Islamisk Stat

Netop den irakiske stats legitimitet er central for at forstå, hvordan Islamisk Stat kunne kontrollere store dele af Irak. Det handler ikke kun om, at irakerne er frustrerede over manglende udvikling og den politiske elites manglende fokus på at skabe reel forandring, men også om, at IS forsøgte at tage disse legitime frustrationer og bruge dem til at præsentere sig selv som ikke bare et mere effektivt, men også et mere legitimt alternativ.

På den måde adskilte Islamisk Stat sig ikke bare fra den irakiske stat, men også fra lokale grupper i Irak. IS gjorde sig bemærket ved at prioritere at kontrollere territorium og regere ved hjælp af en slags social kontrakt, der lovede orden, retfærdighed og sikkerhed til gengæld for ubegrænset loyalitet og kontant afregning ved uenigheder.

Analytikere er uenige om, hvorvidt IS burde eller kunne kaldes en stat, ofte baseret på sammenligninger af organisationens militære og administrative kapacitet med forestillinger om, hvad en nationalstat bør kunne.

Men IS selv var ikke i tvivl – i deres egen selvforståelse havde de ikke bare dannet en stat, men den eneste legitime stat. En genetablering af det tabte kalifat.

Hvis man læser IS’ skriftlige materiale, kan man se, hvordan de bruger udvalgte henvisninger til Koranen til at underbygge og legitimere deres verdensbillede. Det verdensbillede beskriver en uretfærdig verden, hvor kun den islamiske stat giver mulighed for, at muslimer kan leve i fred og med deres stolthed i behold.

Den internationale militære kampagne har svækket IS, men har ikke ændret på de grundlæggende vilkår, der gjorde det muligt for bevægelsen at vinde opbakning og terræn – tværtimod.

På den måde knyttes lokale konflikter til en større fortælling om vestlig dominans over den muslimske verden. Der er ingen gråzoner, så hvis man ikke er med IS, så er man imod. IS ser sig selv som arvtager for et historisk kalifat, og det er derfor centralt i deres selvforståelse, at de ikke fortolker de religiøse tekster, men stræber efter at imitere et historisk samfund.

Men Islamisk Stats læsning af Koranen og øvrige religiøse kilder er selektiv, fordi kilderne primært bruges som et middel til at forklare aktuelle begivenheder, så det passer med IS’ verdensbillede. Det er blandt andet ønsket om at kombinere fortællingen om lokal uretfærdighed med en større fortælling om vestlig dominans over den muslimske verden.

Det centrale er derfor ikke troen som sådan, men ved at henvise til religiøse kilder forsøger de at give deres ideologiske projekt religiøs legitimitet.

Nu sidder nogen måske og spørger, hvorfor vi overhovedet skal beskæftige os med, hvad organisationer som Islamisk Stat tænker og siger. Svaret er, at selvom opbakningen til IS, selv da den var størst, trods alt var og er begrænset, så kan IS ikke besejres militært. Hvis vi ikke forholder os til de mere grundlæggende elementer, er det kun et spørgsmål om tid, før IS 2.0 kræver vores opmærksomhed.


Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Islamisk Stat
Forsiden lige nu
Annonce
Redaktionen anbefaler

Fra røvere til soldater

Fire eksempler på personer, der først var ordinære kriminelle, som lavede tyverier, røverier og andre lovbrud, men som derefter blev terrorister, der opfattede sig selv som islams krigere.
Mere
Annonce
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her