Min diagnose ændres til et skældsord
Sproget udvikler sig konstant, og vi udvikler os med sproget.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Sproget udvikler sig konstant, og vi udvikler os med sproget. Ord får hurtigt nye betydninger, og lige nu renses det danske sprog for ord, der er nedladende mod minoritetsgrupper inden for trosretninger, seksualitet og race. I stedet er det nu navne på sygdomme og handicap, der bruges som skældsord blandt unge.
Autisme er mange ting – tusindvis af ting. Autisme kan være stereotyp adfærd, problemer med socialt samspil, sanseforstyrrelser, fascination af bestemte emner osv. Men én ting er det helt sikkert ikke: et skældsord.
”Autisme”, ”autister”, ”autistisk”, ”autist”. Det er ikke nedladende ord, men ord, der beskriver en psykologisk udviklingsforstyrrelse. At bruge ordet nedsættende er krænkende over for en gruppe, der som oftest har rigeligt at kæmpe med i forvejen.
Jeg kan kun snakke ud fra mig selv, men jeg tror ikke på, at jeg er alene, når jeg siger, at ord gør ondt. Derfor nægter jeg at se passivt til, mens navnet på min diagnose – på en del af mig – ændres fra blot det til noget ondt.
Forstå mig ret: Sproget vil udvikle sig. Men lad det nu for en gangs skyld være i en positiv retning.
Autisme er mange ting, men en fornærmelse er det ikke.