Ved du egentlig, hvorfor du betaler AM-bidrag?
Det er skræmmende, at staten kan opkræve 8 pct. af vores selvtjente indkomst, uden at vi fortrækker en mine.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Alle mennesker i Danmark med arbejde skal betale 8 pct. AM-bidrag før og ud over trækprocenten. Du betaler arbejdsmarkedsbidrag uafhængigt af alder, erhverv og køn. Men ved du hvorfor? Det gør du formentlig ikke, da vi kollektivt har fortrængt det. Fortrængningen er urovækkende i sig selv, men derudover er der en række argumenter for at afskaffe AM-bidraget.
AM-bidraget blev indført i 1994, for at lønmodtagerne skulle dække en del af de udgifter, der var statens i forbindelse med arbejdsmarkedet som f.eks. dækning af dagpenge og aktivering. Det skulle være en midlertidig løsning for at få arbejdsløsheden ned. I 1994 var den 11,9 pct. – det højeste niveau siden Anden Verdenskrig.
Målet var, at arbejdsløsheden skulle halveres, og så ville AM-bidraget langsomt falde og til sidst udløbe helt. Det gjorde det som bekendt ikke, selvom arbejdsløsheden nåede målet – pr. marts 2016 var den på 4,4 pct. ifølge Danmarks Statistik.
AM-bidraget rammer alle lige hårdt. Brede som smalle skuldre. Dog rammer bidraget alt andet lige lavtlønnede hårdest, da jo lavere indkomst man har, desto mere betyder én krone. I 1994 havde vi en SR-regering, og det var dermed også S og R, som indførte AM-bidraget. Hvilket i sig selv er dobbeltmoralsk af S og R, da hele konceptet omkring AM-bidraget strider imod de to partiers holdninger og principper om solidaritet med de svageste.
I de seneste år har der været en del debat i medierne og på Christiansborg om, hvorledes vi skal få arbejdsløse i job. Specielt også hvilke sociale og psykiske problemer en arbejdsløs kan have i forbindelse med netop arbejdsløsheden. Derudover har der også været en del debat omkring ønsket om vækst. Øget vækst forudsætter flere i arbejde.
Det er derfor særdeles mærkværdigt, at vi beskatter noget, vores samfund grundlæggende ønsker mere af. For alt andet lige er det demotiverende i forhold til at få et arbejde, at man skal afgive 8 pct. i en reel bruttoskat – at man skal betale for at få et arbejde. Det er demotiverende, når vi har så høje overførselsindkomster. Det er også vigtigt at pointere, at når man er på offentlig forsørgelse, skal man ikke betale de 8 pct. Det gør det yderligere demotiverende for en arbejdsløs at få et arbejde.
Fastholdelsen af bidraget medvirker til mistillid til politikerne. Den daværende regering lovede, at bidraget ville falde i takt med arbejdsløsheden og til sidst blive afskaffet. Der var utvetydigt tale om et midlertidigt bidrag. At lovgivningen er udformet rundt om en uigennemskuelig konstruktion med en såkaldt arbejdsmarkedsfond med betingelser for nedsættelse af bidraget knyttet til et overskud, forstærker kun indtrykket af politisk vildledning.
Det mest urovækkende ved AM-bidraget er, at vi alle har glemt, hvad det er, og hvorfor det er der. Hele AM-bidragets oprindelse og idé har vi fortrængt, og vi betaler i dag de 8 pct. pr. automatik. Det er skræmmende, at staten kan opkræve 8 pct. af vores selvtjente indkomst, uden at vi fortrækker en mine. Derfor vil jeg opfordre dig til, næste gang du får din lønseddel, at du lige studser over de 8 pct. Du behøver ikke at gøre noget. Du skal bare forholde dig til de 8 pct.