Velfærdssamfundet er ikke for alle

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

28/4 skrev politiker Josephine Ilchmann Jørgensen en kronik i JP om, hvordan velfærdssamfundet trådte til efter en ulykke, som kostede flere familiemedlemmer førlighed og helbred. Historien rørte mig dybt. Kronikøren sluttede af med at skrive, at vi har en samfundsmodel i Danmark, der tager hver især i hånden og hjælper os på benene og på vej efter en ulykke.

Gid det var så vel. Desværre oplever mange det modsatte, nemlig de whiplashskadede. Hvert år får ca. 15.000 danskere whiplashskader. 10 pct. invalideres i en grad, så de ikke længere kan arbejde. 25-50 pct. får vedvarende og behandlingskrævende symptomer. Alligevel tages whiplash ikke alvorligt, fordi skaderne er usynlige.

I omkringliggende lande visualiseres nogle af de usynlige skader ved undersøgelser/skanninger under bevægelse. Sådanne laves dog ikke i Danmark. I stedet bliver de skadede psykiatriseret. Ud fra et psykiatrisk, uafsluttet forskningsprojekt antages det, at de whiplashskadede får symptomer ikke som følge af ulykken, men som følge af tidligere traumer og psykisk sårbarhed. For både de skadede og udenlandske whiplashforskere er det noget sludder. Talrige forskningsresultater viser mange og meget forskellige skader. Skader, som kan vedligeholde smerter og symptomer. Mange får f.eks. pga. den voldsomme overstrækning af ledbåndene under whiplashbevægelsen en ustabil nakke. Også i knæ eller ankler giver ustabile ledbånd vedvarende symptomer.

Ustabilitet i nakken ses kun ved funktionelle undersøgelser. At fravælge sådanne i Danmark og overlade stærkt invaliderede mennesker i egen varetægt er ikke ”at holde i hånd og hjælpe på benene”.

Desværre er for mange interessenter involveret. Bl.a. Trygfonden, som har givet over 100 mio. kr. til det psykiatriske forskningsprojekt. Kun 7 pct. af de whiplashskadede, der får en psykiatrisk diagnose, får erstatning. Derfor bør fonde med egeninteresser aldrig få lov at sætte dagsordenen på sundhedsområdet. Det er til stor skade for den store gruppe af mennesker, der lever med rædselsfulde og invaliderende symptomer som følge af whiplash. For det første forhindrer Trygfonden, at whiplashskadede får stillet den rigtige diagnose, og for det andet er den skyld i, at de får en helt forkert behandling.

Hvordan kan samfundet forsvare dette? Det synes helt absurd. Men hvad mener du, Josephine Ilchmann Jørgensen? Vil du som medarbejder hos Socialdemokratiet forsøge at påvirke partiets politikere til at gøre noget for de mange whiplashskadede, der i høj grad, i modsætning til dig, føler sig svigtet af det danske velfærdssamfund? Vil du som jurist arbejde for en ændret lovgivning, så alle stilles lige?