Patientforeninger: Funktionel lidelse er blevet en skraldespandsdiagnose

Omkring hver femte dansker, der går til lægen, har en funktionel lidelse, viser en opgørelse fra Trygfonden. Det være sig piskesmæld, kronisk træthedssyndrom eller andre sygdomme, der i lægefaglige øjne er en blanding mellem at være fysiske og psykiske.

Men ikke alle patienter er tilfredse med diagnosen. For nyligt igangsatte 26 patientforeninger en underskriftindsamling som protest mod sundhedsvæsenets brug af betegnelsen funktionelle lidelser, skriver Dagbladet Information ifølge Videnskab.dk.

Foreningerne klager over, at sundhedsvæsenet stigmatiserer patienterne som psykisk syge, selvom deres symptomer er tegn på fysisk sygdom.

»En stor del af patienterne har alvorlige, fysiske helbredsproblemer. Det affejer man og siger, at de svæver et eller andet sted mellem at fejle noget psykisk og noget fysisk,« siger Anette Ulstrup, der er forkvinde for Patientforeningen Danmark, til Videnskab.dk.

Læs også: Funktionelle lidelser udfordrer lægevidenskabeligt paradigme

Sygdom kan skyldes kemikalier

Patientforeningen Danmark repræsenterer patienter, som ifølge foreningens hjemmeside er ‘kritiske stofskiftepatienter’ samt patienter med medicinskader, tandproblemer og hormonforstyrrelser.

»Jeg er ikke i tvivl om, at en stor del af de patienter, der får at vide, at de har funktionelle lidelser, er blevet syge af kemikalier eller hormonforstyrrende stoffer, som kan have givet skader i skjoldbruskkirtlen, hypofysen eller binyren,« siger Anette Ulstrup.

Funktionelle lidelser bliver brugt som en slags udelukkelsesdiagnose – en skraldespandsdiagnose – til patienter med symptomer, som forskerne ikke forstår og ikke ved, hvordan de skal behandle, mener Anette Ulstrup.

»Men så bør myndighederne være åbne omkring det og sige, at de er magtesløse i stedet for at luske funktionelle lidelser ind som diagnose, hvorefter de stopper med at undersøge, om patienternes symptomer skyldes alvorlige fysiske sygdomme,« siger hun.

»Det er endnu et tegn på, at vores sundhedssystem langsomt bliver kynisk, ikke tager patienterne alvorligt, og at vores sygdomsbegreber er ved at blive devalueret. Generelt mener jeg, at sygdom bliver taget mindre alvorligt i Danmark end tidligere.«

Læs også: Hver syvende dansker har uforklarlige lidelser

Arbejdsgruppe undersøger behandlingen

Sundhedsstyrelsen erkender, at den behandling, sundhedsvæsenet tilbyder folk med funktionelle lidelser, ikke er god nok.

For i øjeblikket findes der kun specialiseret behandling mod funktionelle lidelser få steder i landet.

»Vi vurderer, at patienterne i øjeblikket ikke får den hjælp, de har behov for, så vi er i gang med at kigge på, om vi kan gøre det bedre,« siger Ane Bonnerup Vind, der er overlæge i Sundhedsstyrelsen.

Læs også: Er diagnoser for bestemte sygdomme kommet på mode?

Styrelsen har nedsat en arbejdsgruppe, der undersøger, hvordan behandling til folk med funktionelle lidelser kan organiseres bedre.

»Jeg har indtryk af, at det i øjeblikket er meget forskelligt, hvad patienterne bliver tilbudt afhængigt af, hvor de bor i landet. Vores mål er at opstille nogle anbefalinger til kommunerne om, hvad de skal gøre,« fortsætter hun.

Sundhedsstyrelsens rapport udkommer i løbet af foråret.

Læs endnu flere holdninger til og perspektiver på funktionelle lidelser på Videnskab.dk.