*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Som præsident må Trump ophøre med sin intimiderende taktik

Brugen af syndebukke og skræmmebilleder, som kendetegnede Trumps valgkamp, hører ingen steder hjemme hverken i USA eller noget andet sted i verden.

20/1 hviler verdens øjne på den amerikanske hovedstad Washington, når en ny amerikansk præsident indsættes i embedet. Donald Trump får dermed ansvaret for opretholdelsen af landets love – herunder USA’s pligt til at beskytte menneskerettighederne i såvel USA som i andre lande.

Der er imidlertid en reel risiko for, at Trump vil vende hele det magtfulde amerikanske statsapparat imod menneskerettighederne og bruge frygtens retorik til at retfærdiggøre overtrædelser af dem.

Trumps valgprogram – der blandt andet omfattede etablering af et register over muslimer og forbud mod indrejse i USA på grundlag af religiøst tilhørsforhold – giver mindelser om de sorte kapitler i den amerikanske historie, blandt andet interneringen af amerikanske borgere af japansk afstamning under Anden Verdenskrig.

I sine taler har Trump udvist ringeagt for kvinder og farvede, hånet mennesker med handicap og forsøgt at intimidere kritikere og journalister.

Med tvivlsomt omdømme

Efter valget har Trump endvidere udpeget flere kandidater med tvivlsomt omdømme til sin kommende regering. Rex Tillerson, der er kandidat til posten som udenrigsminister, har således i rollen som direktør for Exxonmobil haft nære forretningsforbindelser til lande med ry for at se stort på menneskerettighederne – herunder eksempelvis Rusland – og den kommende amerikanske justitsminister, Jeff Sessions, er kendt som modstander af enhver politik, der søger at fremme retsbeskyttelsen af kvinder og farvede samt marginaliserede grupper som lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner.

Brugen af syndebukke og skræmmebilleder, som kendetegnede Trumps valgkamp, hører ingen steder hjemme hverken i USA eller noget andet sted i verden. Amnesty International har igennem mere end 55 år draget verdens ledere til ansvar for opretholdelsen af menneskerettighederne – herunder også hver eneste præsident i USA. Dette kommer også til at gælde for Donald Trump.

Den hadske propaganda

Som præsident må Trump tage klart afstand fra sin hadske propaganda og offentligt fordømme enhver form for racisme og diskrimination. Gør han ikke det, vil det få mærkbare konsekvenser ikke alene for de berørte i USA, men for mennesker over hele verden.

Trump indtræder i embedet midt i en af de største flygtningekriser i flere generationer. Flere mennesker end på noget andet tidspunkt siden Anden Verdenskrig er på flugt fra voldelige konflikter. Millioner er fordrevet fra deres hjem og lever i frygt for at blive slået ihjel, hvis de vender tilbage.

USA må tage sin del af ansvaret for at standse denne krise. Trump har med udgangspunkt i modbydelige fordomme fremsat adskillige falske påstande om den amerikanske sikkerhedskontrol af flygtninge. Sandheden er imidlertid, at USA har en af de strengeste kontrolprocedurer i verden, idet flygtninge i gennemsnit må vente halvandet til to år, inden de får lov at rejse ind i landet.

De folkeretlige forpligtelser

Trump må tage afstand fra sin hidtidige retorik og leve op til USA’s forpligtelser over for flygtningene.

Hvis USA vender ryggen til flygtningene, vil andre af verdens lande opfatte dette som et tegn på, at de ligeledes kan unddrage sig deres folkeretlige forpligtelser. Følgen vil være en fortsat global usikkerhed som følge af, at 21 millioner flygtninge ikke har nogen steder at tage hen, for slet ikke at tale om de vedvarende menneskelige lidelser forbundet med at bo i lejre uden skoler, arbejdspladser og tilstrækkelig mad og sundhedspleje.

Trump indtræder desuden i embedet på et tidspunkt, hvor menneskerettighedsforkæmpere i stigende grad sættes under angreb. Alle steder, fra Moskva til Kairo, fra Standing Rock til Hongkong, udsættes mennesker, der forsvarer deres rettigheder, for retsforfølgelse, frihedsberøvelse og voldelige overgreb.

Intimiderende taktik

Trumps ondskabsfulde beskyldninger mod alle, der ikke er enige i hans synspunkter, varsler ikke godt. Som præsident må han ophøre med sin intimiderende taktik og forpligte sig til at beskytte fredelige dissidenter og menneskerettighedsforkæmpere – også dem, der kritiserer ham – i ytringsfrihedens navn.

De internationale menneskerettighedsforpligtelser, som præsidenten i kraft af sit embede har påtaget sig at efterleve, er betydningsfulde og kan ikke tilsidesættes. Det er ganske enkelt afgørende, at den amerikanske stat respekterer, beskytter og overholder alle menneskerettigheder verden over uden nogen form for forskelsbehandling.

Vi har allerede set, hvad der sker, når verdens ledere lukker øjnene for sådanne forpligtelser og handler samvittighedsløst. Hvis dette sker i en af de største og mest indflydelsesrige nationer i verden, vil det være et klart signal til andre ledere om, at brud på menneskerettighederne tillades alle steder. Det er derfor tid at stå sammen og forlange, at præsident Trump respekterer menneskerettighederne for alle mennesker.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu

JP mener: Svar udbedes, DF

Vælgerne må føle at stå med et stykke vådt håndsæbe, som man aldrig ved, hvor man har. Formentlig derfor havde DF for en måned siden et dårligt kommunalvalg og har i de senere måneder haft en stribe negative meningsmålinger.
Annonce
Annonce
Annonce

Debat: Knugede tyskere sætter på ny kursen mod europæisk katastrofe

Søren Espersen, folketingsmedlem, formand for Udenrigspolitisk Nævn |
Ved den nazistiske magtovertagelse i 1933 satte et aggressivt Tyskland den europæiske kurs mod et tusindårsrige, som påførte Europa en katastrofe. I dagens Europa er det atter Tyskland, der sætter dagsordenen, når det gælder den nye katastrofe, som truer Europas kultur og frihed – nemlig islams fremmarch.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her