Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Klokkeklare fejlskøn fra Jyllands-Posten

Beslutningsgrundlaget har tidligere været fremme og er kendt af Amager Bakkes ejere og må siges at være fuldt belyst, mener ARC’s ledelse.

Ulla Röttger, direktør ARC

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Jyllands-Posten har siden august bragt en række misvisende artikler om beslutningsgrundlaget for Amager Bakke.

To journalister har gravet dybt i arkiverne og mener nu at vide, at ARC har fodret sine ejere og offentligheden med forkerte oplysninger.

Sådan forholder det sig naturligvis ikke. Derimod har JP konsekvent udeladt og fejlfortolket væsentlige kendsgerninger omkring byggeriet af Amager Bakke – senest på finans.dk, hvor JP’s journalister påstår, at ARC har insisteret på, at der ville komme rigeligt med affald til at retfærdiggøre et nyt anlæg i kæmpestørrelse, på trods af, at det nu viser sig, at der ikke har været affald nok; at direktionen fremlagde dystre regnskabsprognoser for det gamle anlæg på trods af, at de varslede underskud i 2011 og 2012 blev til pæne overskud; og endelig at direktionen advarede om, at en forsinkelse af Amager Bakke ville resultere i en kæmpe ekstraregning på 270 mio. kr. til det gamle anlæg.

Lad os tage påstandene fra JP en for en.

Om affaldsmængderne:

JP har konsekvent under hele forløbet nægtet at forholde sig til, at den største enkeltstående faktor bag ejerkommunernes revision af den politiske aftale omkring Amager Bakke er faldende priser på el, som betyder, at forudsætningerne bag den politiske aftale for Amager Bakke har ændret sig. I stedet har JP fokuseret på anlæggets størrelse og udviklingen af affaldsmængden.

Det er uden for enhver tvivl, at hele affaldsbranchen, inkl. ARC, har skønnet forkert ift. udviklingen af mængden af affald. Det er drønærgerligt, men stadigvæk skal vi huske at bedømme anlægget over en 30-årig levetid.

Om de dystre regnskabsprognoser:

Her blander JP for alvor tingene sammen.

Avisen tager ARC’s årsresultater for 2011 og 2012 og sammenligner dem med det, der ligner overslagstal fra forudgående år. Påstanden er herefter, at vi bevidst har gjort vores økonomi værre for at fremme beslutningen om Amager Bakke.

En påstand, der som meget andet er helt og aldeles udokumenteret og er valgt på trods af, at ARC har gjort JP opmærksom på, at deres tal ikke var rigtige.

Lad os tage fat i fakta. Og det er beklageligt, hvis det for læseren synes kedeligt.

ARC er et hvile-i-sig-selv-selskab. Det betyder, at indtægter og udgifter skal balancere over en årrække.

ARC laver hvert år en prognose, som er det budgetmæssige grundlag for styringen af virksomhedens økonomi. Samtidig laver vi et overslag over de kommende år.

ARC har to forretningsområder, energi og genbrug. Begge dele af ARC påvirker derfor årets resultat.

I 2011 regnede vi i energidelen med et underskud på 14 mio. kr. og ikke 57 mio. kr., som JP skriver. I 2012 regnede vi med et underskud på 60 mio. kr. og ikke 24 mio. kr. JP baserer derfor hele sin antagelse om fejlskøn på forkerte tal.

Vi fik begge år ekstraordinære indtægter, f.eks. en CO2-kompensation på 40 mio. kr. i 2011 og flere penge for varmen end beregnet. Alle helt kedelige bogholderforklaringer, der bare ikke passer ind i Jyllands-Postens fortælling.

Disse uforudsigelige, ekstraordinære forhold betød, at vi fik en bedre bundlinje i både 2011 og 2012, end vi havde budgetteret med. Dette gode resultat problematiserer JP på en ganske useriøs facon. Vi er meget tilfredse med at drive en virksomhed, hvor resultatet indimellem afviger i positiv retning fra budgettet.

Om den dyre ekstraregning for udskydelse af Amager Bakke:

En investering til flere milliarder kræver et ordentligt beslutningsgrundlag.

Når vi valgte at bygge Amager Bakke, var det af mange årsager, bl.a. miljøperformance, driftsforhold og arbejdsmiljøet på det nuværende anlæg.

Vi fik også Cowi til at undersøge en levetidsforlængelse frem mod 2017/2018. De kom med et skøn, som viste, at der skulle bruges i omegnen af en halv milliard på en levetidsforlængelse på blot få år.

Cowis skøn ville vi have kvalificeret, hvilket vi bad om penge fra bestyrelsen til. Men da ejerne kort efter besluttede at bygge Amager Bakke, var det ikke nødvendigt. JP omsætter her rask Cowis skøn til en faktuel kendsgerning. Det kan man naturligvis ikke. Vi sagde dengang – og gentager gerne – at en endelig opgørelse over, hvor dyrt det ville være at levetidsforlænge det gamle forbrændingsanlæg, krævede yderligere undersøgelser. ARC har i sine svar gjort JP opmærksom på dette.

Om miljøgodkendelse:

JP skriver, at vi mod bedre vidende har fejlinformeret politikere og bestyrelse om en miljøgodkendelse. Det er forkert.

Her er fakta: Miljøstyrelsen beskrev i sin godkendelse af det nuværende anlæg, at der skulle ske en revision i 2013. Det er det, vi har forholdt os til og kommunikeret. Da vi i 2012 bliver opmærksomme på, at Miljøstyrelsen har ændret praksis, skriver vi straks til Miljøstyrelsen og beder dem bekræfte gældende regler. Vi orienterer vores egen bestyrelse den 23. februar 2012. Miljøstyrelsen bekræfter i deres svar til os, at det er skrevet ind i vores miljøgodkendelse, og beklager, at den fejlagtige oplysning kom med i godkendelsen fra 2009.

Avisen tager ARC’s årsresultater for 2011 og 2012 og sammenligner dem med det, der ligner overslagstal fra forudgående år.

Intet nyt under solen:

Der er ikke kommet nyt frem i JP’s såkaldte afdækning af sagen. I stedet shopper JP’s journalister rundt i dokumenter og regnskaber efter forgodtbefindende for at få en ”sag” ud af det. Alt er kendt. Og det er bestemt ingen hemmelighed, at byggeriet af Amager Bakke undervejs har været præget af vanskelige diskussioner og beslutninger. Men det er alt sammen historie. Beslutningsgrundlaget har tidligere været fremme og er kendt af ARC’s ejere og må siges at være fuldt belyst.

Der er heller ingen, der har tabt penge på Amager Bakke. Den nye politiske aftale øger muligheden for at udnytte kapaciteten, og vi står derfor med en god business case for anlægget. Og vi kan glæde os over, at vi i 2017 står med verdens mest moderne og miljøvenlige affaldsenergianlæg.

Redaktionens svar:

Jyllands-Posten har gennemgået Ulla Röttgers kritikpunkter, men kan ikke genkende ARC’s fremstilling af sagen. Vedrørende de enkelte punkter kort:

Affaldsmængder:

EA Energianalyse påpegede i 2010, at ARC’s skøn over de fremtidige affaldsmængder var alt for høje. Miljøstyrelsen advarede om risiko for tab af erhvervsaffald til konkurrenter. Københavns Kommune efterlyste forgæves alternative beregninger.

Regnskabsprognose:

Af prognosen for 2011, som blev uddelt til bestyrelsen, fremgår følgende: Prognose 2011: -24 mio. kr., 2012: -57 mio. kr. I artiklen skriver vi helt korrekt, at der sammenlagt for de to år blev forudsagt et underskud på 81 mio. kr., men at perioden endte med et samlet overskud på 40 mio. kr. Ulla Röttger glemmer, når hun fremhæver ekstraordinære indtægter i 2011, at fratrække en ekstraordinær udgift på 82 mio. kr. Desværre havde Jyllands-Posten i et søjlediagram, der ledsagede artiklen, byttet rundt på de to år. Den fejl beklager vi naturligvis.

Ekstraregning for udskydelsen:

EA Energianalyse kommer i sin rapport frem til en besparelse på 90 mio. kr. ved en levetidsforlængelse af det gamle anlæg. Det blev afvist af ARC, som fastholdt tallet som en ekstraudgift på 464 mio. kr.

Miljøgodkendelse:

Miljøstyrelsen forklarer, at den allerede i 2010 meddelte ARC, at styrelsens miljøgodkendelse ikke skulle revurderes.

Redaktionen