Danske tanker
Jeg hejser med glæde Dannebrog i min flagstang, når der er fødselsdag i familien.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Jeg hejser med glæde Dannebrog i min flagstang, når der er fødselsdag i familien. Jeg er stolt over, at firmaer som Lego, Vestas og Novo gør det godt ude i den store verden; jeg bliver rørt, når jeg er i en forsamling, hvor vi synger ”Der er et yndigt land” eller ”Danmark, nu blunder den lyse nat”; jeg er passioneret fan af det danske fodboldlandshold og af marinerede sild med snaps.
Men selv om jeg tilmed er født og opvokset her i landet og har danske forældre, så er der åbenbart en del af mine medborgere, som ikke vil acceptere mig som rigtig dansker af den dansksindede slags.
En af dem er Arild Ejsing, der i et læserbrev i Jyllands-Posten 25/10 gør sig selv til dommer over en anden skribents, Stener Glamanns, følelse af at være dansk. Arild Ejsing fastslår, at »en dansksindet accepterer og elsker sit land betingelsesløst«, og accepten skal angiveligt også gælde nationens historie.
Jeg kan ikke påstå, at jeg elsker Danmark betingelsesløst. Jeg elsker ikke den udbredte fjendtlige holdning over for krigsflygtninge fra Syrien, og jeg har ikke stor sympati for den nationale selvtilstrækkelighed, der hersker i dansk politik for tiden.
Og når vi ser på historien, er jeg hverken stolt over Danmarks deltagelse i den transatlantiske slavehandel i 1700-tallet eller Christian II’s blodbad i Stockholm i 1520, for at tage et par eksempler.
Så nej, jeg har næppe et dansk sind i Arild Ejsings og ligesindedes øjne. Men kære AE og meningsfæller: Uanset hvor lidt I bryder jer om det, så er jeg faktisk en del af Danmark. Jeg elsker det her lille land, som også er mit land; men min kærlighed er ikke blind, og I slipper ikke af med mig. Forhåbentlig heller ikke med Stener Glamann.
Stop nu den fordømmende snak om, hvem der er mindre dansk and andre. Lad os i stedet acceptere, at uanset hvor uenige vi er, så har alle, der føler sig dansk i sit sind, lige meget ret til at være det.