Når den nøgne krop absolut skal vises frem

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Glem alt om hungersnød, global opvarmning, flygtningestrømme, krig, terror og forfølgelse. Nypuritanisme er ifølge en lille gruppe uforfærdede naturister den altoverskyggende trussel for vores lille Danmark, hvilket fik dem til offentligt at smide tøjet i kampen for det danske frisind.

Det vækker næsten medlidenhed med dem, at deres provokation ikke afstedkom bare et lille forarget trut i trompeten fra opponenter, der kunne betegnes som nøgenforskrækkede. Og jeg må med skam melde, at heller ikke Kristendemokraterne formår at hjælpe dem i den henseende.

Hvornår tager de hensyn?

Til gengæld vil jeg gerne have lov at slå et slag for anstændigheden. Ordet er nærmest umuligt at nævne, uden at tante Møhge toner frem på den indre nethinde. Men anstændighed dækker over respekt for medmennesket – ikke forskrækkelse over en nøgen krop. Det handler om at acceptere den borgerlige frihed til at kunne færdes frit i det offentlige rum uden at blive udsat for anmassende ytringer eller holdninger.

Men disse aktivister tillægger deres egen virkelighedsopfattelse så stor hellighed, at de føler sig berettiget til med vold og magt at påtvinge alle andre den. Deres opfattelse af en naturlig krop. Deres holdning til frihed. Deres definition af puritanisme. Hvornår tager de hensyn til andre frem for dem selv?

Hvad hvis jeg fuldt påklædt vadede ind på en nudiststrand for at promovere min egen definition af frihed? Rent bortset fra at det ville være uhørt barnagtigt, er det jo det, disse naturister gør, blot med omvendt fortegn.

Deres happening åbnedes tilmed af kulturminister Bertel Haarder – iført tøj.

Smart iscenesættelse

Anledningen var, at fotokunstneren Mathilde Grafström havde fået afslag på offentligt at udstille sine fotografier af unge, smukke kvinders kønsdele i det offentlige rum. Det var smart selviscenesættelse for en kunstner, ingen kendte før. Reaktionerne om censur kom prompte.

Uagtet næppe én af modellerne er en dag over 25, lykkes det at sælge udstillingen som en fejring af kvindens naturlige skønhed uanset alder og udseende. Nu er billederne så sat op, selv om kunstneren efter eget udsagn har måttet ”skamfere” sine værker og skjule kønsdelene for at få politiets tilladelse.

Men begge parter har unægtelig fået, hvad de kom efter. Kunstneren omtale og en velspækket tegnebog. Naturisterne deres tre sekunders berømmelse. »Se mig, hør mig (…) Jeg er vigtig og kæmper for en sag.« Hvordan man end vender og drejer det, er der tale om ekshibitionisme.

Uden at føle utilpashed

Tilbage står spørgsmålet om, hvorfor alle med vold og magt skal påtvinges synet af deres nøgne kroppe, der åbenbart kun er naturlige, når de ikke har tøj på?

Må man være fri for deres anmassende frihed i det offentlige rum? De kan rende splitternøgne rundt i deres baghave med tegnebogen klistret fast på rumpen med tape. Men i Danmark har vi i loven nedskrevet omgangsformer, der sikrer, at vi alle kan være her.

Hatten af for at politiet trods alt har sat en grænse for, hvad der kan udstilles. Hvor trist at kulturministeren lader sig spænde for en vogn, der undergraver princippet om, at vi alle skal kunne færdes i det offentlige rum uden at føle os utilpasse.