UVVU har forkludret sin bevisførelse over for retten

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Jyllands-Posten havde 31/3 en artikel om Vestre Landsrets frifindelse af Helmuth Nyborg for videnskabelig uredelighed, som han var blevet dømt for af Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU). Her citeres professor Albert Gjedde for, at »… for at være videnskabelig uredelig skal man f.eks. have fabrikeret tal, og det er der ikke noget, der tyder på, at Nyborg har gjort«.

Læserne bør oplyses om, at denne opfattelse må bero på Albert Gjeddes manglende kendskab til sagens akter og forhandlingerne i retten. UVVU havde i det skriftlige materiale til grund for sagen og i den mundtlige sagsfremstilling i retten fremført, at der direkte var fabrikeret data.

Når retten tilsyneladende ikke har tillagt dette nogen vægt i sin afgørelse, hænger det sammen med, at retten under forhandlingen flere gange afviste at tage stilling til ”tekniske” spørgsmål, som retten (sikkert med rette) vurderede, lå uden for dens kompetence.

UVVU’s advokat var ikke i stand til at forklare disse ”tekniske” spørgsmål for retten, og man havde højst usædvanligt undladt at indkalde et ekspertvidne, f.eks. fra Danmarks Statistik eller tilsvarende, som med kompetence og autoritet kunne formidle det ”tekniske” stof til retten.

Et tydeligt eksempel

Et tydeligt eksempel var UVVU’s advokats mundtlige henvisning til det skriftligt indleverede ”processkrift B”, hvori fabrikationen af data var klart dokumenteret. Det fremgår heraf, at af de 235 lande, som Nyborg har inddraget i sine beregninger, er det kun de 50 (muligvis kun 43), der overhovedet bygger på FN-data, som hævdet af Nyborg, og som så efterfølgende er omregnet med data fra en kilde (NationMaster), som ikke er oplyst i artiklen. De resterende 185 lande er anført med konstruerede tal, hvoraf de 88 er helt utilstrækkeligt begrundede, og de sidste 97 er uden henvisning til en kilde overhovedet og altså klart fabrikerede. Det gælder endda efter de angivelige rettelser, som Nyborg har indleveret til forlaget bag artiklen.

Retten afviste imidlertid, forståeligt nok, at tage stilling til UVVU’s dokumentation i processkrift B uden en ekspertforklaring. UVVU’s advokat sagde, at den tilstedeværende repræsentant for UVVU’s sekretariat sikkert kunne forklare det for retten. Hertil replicerede retsformanden, sikkert helt korrekt, at det i så fald skulle ske som vidne, hvorefter UVVU’s advokat frafaldt. UVVU var altså ikke i stand til at føre sin sag ved retten, fordi man helt havde fejlvurderet behovet for ekspertbistand, som det ellers er sædvane, når mere tekniske forhold indgår, som hverken dommer eller advokat må anses for at være fortrolige med. Helmuth Nyborg har altså ifølge UVVU’s dokumentation fabrikeret sine data, men retten har ikke kunnet tage stilling til dem, fordi UVVU har forkludret sin bevisførelse over for retten. Det kan desværre ikke forklares alene ved henvisning til UVVU’s mangler som institution eller gældende regler, og derfor er diskussion af UVVU’s virksomhed desværre ikke kun på det mere principielle niveau.