En kriminels bekendelser

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Jeg er kriminel ifølge den danske mudrede lovgivning. Og dog, måske er jeg alligevel ikke kriminel. Min opfattelse om dette veksler frem og tilbage, da aspektet i min optik indebærer en forvirrende kontekst.

Såfremt jeg er kriminel, er det med en lidt finurlig omskrivning min hustru, som indirekte er årsag til min status. I 1986, da vi havde sølvbryllup, forærede hun mig i morgengave en schweizerkniv, som jeg igennem flere år brændende havde ønske mig. I en sådan kniv findes jo utallige stykker kvalitetsværktøj, som gennem årene mange gange har været mig til hjælp i egenskab af håndværker.

Nu er det jo ikke hver dag, at jeg har haft brug for dette multiværktøj, da jeg jo også altid har min værktøjstaske med, når jeg udfører mit erhverv. Men da jeg på forhånd aldrig ved, hvornår jeg får brug for min kniv, føler jeg, at jeg altid er nødt til at bære den på mig. Jeg kunne jo også pludselig få brug for dens anvendelse til andre formål end erhvervsmæssigt.

Den indeholder jo f.eks. også saks, lup, neglerenser/fil, brilleskruetrækker, proptrækker og ikke at forglemme samfundshjælper. Spørgsmålet er så: De dage, da jeg ikke får brug for kniven, er jeg da kriminel, fordi jeg denne dag bærer den på mig? Her er det, jeg kommer i tvivl, kriminel eller ej. Jeg ved det ganske enkelt ikke. Men det skal tilføjes, at jeg ikke i den forbindelse er ramt af nogen form for dårlig samvittighed.

I JP’s leder 24/1 gør lederskribenten opmærksom på justitsminister Søren Pinds pludselige venden på en tallerken, og at han nu manipulerer med udtrykket ”enhåndsbetjent”. Østre Landsret har ved dom udvidet definitionen til også at omfatte knive, som ikke er konstrueret til at kunne åbnes med en hånd, men som dog men et ekvilibristisk håndelag kan åbnes med en hånd.

Nu skal retstilstanden åbenbart føres tilbage til tiden før denne ubegavede landsretsdom. Det fornemmes (sikkert ikke bare af mig), at Søren Pind åbenbart ikke fatter en pind af definitionen: en lovlydig gennemsnitsborger i dette land. Gad vide, om hr. Pind vil kunne besinde sig i tide, inden han laver ravage med en ny lov vedr. knivindehavere, thi der er ganske enkelt ikke fugls føde på den pind.