Debatinterviewet: Debatniveauet kan godt nok være ret anstrengende

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

En topdiplomat på højeste internationale niveau, formanden for FN’s generalforsamling, omtaler sit lands statsminister som en lille svindler og sine partifæller i regering som profil- og talentløse.

Britiske aviser fremstiller den danske statsminister i nazilignende uniform og Den lille Havfrue som ligrøver.

De sociale medier flyder over med en flod af eder, forbandelser og skældsord.

Statsministeren finder anledning til at delagtiggøre folket i, hvad han må finde sig i af skældsord og ringeagtsytringer.

Folketingets formand tager skarpt afstand fra den tidligere formand for selv samme folketing og kalder hans adfærd for pinlig.

Pia Kjærsgaard, formand for Folketinget siden juni i fjor, har gennem sine 32 år som medlem af det danske parlament måttet tåle mere end de fleste. Få andre, som nogen, har været udsat for en tilsvarende dæmonisering, og som kronen på sit politiske virke står hun nu som formand for det danske parlament som varetager og administrator af den gode tone, som den er udtrykt i Folketingets Forretningsorden.

Hun var hurtigt ude med en skarp kritik af Mogens Lykketofts såkaldt spontane fødselsdagstale.

Pia Kjærsgaard, hvordan vil du betegne rigets tilstand hvad angår det generelle debatniveau:

»Mener du Facebook-slam, eller mener du debatten i Folketinget?«

Begge dele.

»De sociale medier kan man sige meget godt om, men sandelig også meget skidt. En gang imellem må man undre sig over, hvilke udtryk folk kan finde på at komme med, og indimellem er det altså temmelig anstrengende.

Alle politikere er ude for det, men man må undre sig over den mangel på respekt, som udvises over for statsministerembedet og embedet som Folketingets formand. Ikke for os som personer, men embederne. Dem burde man vise lidt mere respekt.

Hvad angår de sociale medier, så tror jeg, at de bliver brugt som en slags overtryksventil. Man kan jo også se på dateringen, at mange af dem kommer ret sent på døgnet, og det kan man så tolke, som om afsenderen har haft svært ved at falde i søvn og lige skal have luft for noget galde.

Men gavnligt for respekten og debatniveauet er det altså ikke.

Hvad angår tonen politikerne imellem, så ser jeg lidt af et paradoks i det. For helt grundlæggende kan vi jo meget godt lide hinanden som kolleger. Vi taler pænt til hinanden på Christiansborg. Men det er, når man skal profilere sig i offentligheden, det somme tider kører af sporet.

For eksempel for nylig, da Pia Olsen Dyhr i et talkshow på tv beskyldte Dansk Folkeparti for at være både halv- og helracister. Da tænkte jeg: Det kan da ikke være rigtigt. Det er da ikke hende, jeg går og smiler til til dagligt. Hun var tydeligt presset, og det er måske forklaringen, men vi kan altså ikke ha’ et sådant debatniveau, hvor man slynger den slags beskyldninger mod hinanden. Derfor vil jeg også gribe fat i hende, næste gang jeg møder hende, så vi lige kan få lagt det bag os.

Jeg selv eller nogle af mine har da sikkert også en gang imellem sagt noget, som vi ikke burde have sagt, men vi må stræbe efter at tale ordentligt til hinanden.«

Spørgsmålet er så, hvorfor det er blevet sådan. Er det blevet værre med tiden?

»Det er helt sikkert blevet værre, og alle har et medansvar. De sociale medier er en del af det, men vi kan også se en beklagelig tendens til, at journalister bruger sociale medier og de mange nye netmedier som primære nyhedskilder. Det er for nemt, og det er ikke i orden bare at tage nogle grove beskyldninger fra Facebook eller et perifert netmedie og gøre det til en historie. Det er at dyrke det grove debatniveau.«

Hvad gør du ved det?

»De sociale medier er der jo ikke meget at gøre ved, bortset fra at jeg kunne være fristet til at gøre det samme som statsministeren – at udstille i al offentlighed, hvad man må stå model til. Hvad angår Folketinget, har jeg jo en særlig forpligtelse til at tage vare på tonen og værdigheden, og jeg har, siden jeg blev formand for tinget, haft drøftelser med gruppeformændene om netop det emne.

Jeg prøver virkelig at arbejde for et værdigt debatniveau. Jeg har været her i 32 år, og jeg har stor respekt for folkestyret – for parlamentet. Jeg elsker det her hus og har været glad for at være her hver eneste dag – uanset hvor træls situationen ellers i øvrigt kan have været. «

Lykketofts fødselsdagstale har du jo allerede offentligt taget afstand fra, men hvad mener du i øvrigt om den?

»Den er pinlig, og endnu mere pinligt er det jo, at han forsøgte at fremstille den som et spontant følelsesudbrud. Talen var altså skrevet på forhånd og fem dage efter, han holdt den, sendte han den rundt til gæsterne på mail. Det er tydeligt, at han mente det, han sagde, og det aftvinger ikke respekt.«

Så er der jo de udenlandske medier. The Guardians feremstilling af statsministeren i naziantræk for eksempel.

»Ja, gud fri mig vel. Nogen vil jo gerne misforstå det hele. Det er en smagløs, respektløs og historieløs fremstilling. Det er en hamrende uretfærdig fremstilling, som hverken statsministeren eller landet har fortjent. Men jeg kunne da ikke drømme om at forlange, at de skulle ”trække den tilbage” eller undskylde, eller hvad man nu kan finde på. Det må de da selv om, men vi andre må da også have lov til at tage afstand fra denne respektløshed. At det så ville have klædt dem selv at sige, at de var gået over stregen, er en anden sag«

Hvordan ser fremtiden ud, hvad kan man gøre?

»På det politiske niveau kan vi tale sammen og påvirke hinanden til at holde en god tone. På de sociale medier er der ikke noget at gøre, for hvis den enkelte skal til at indlægge et filter, ryger ideen med det hele. Så kan man lige så godt råbe hjemme i stuen. Jeg tror, at der for en enkelte ligger en dyb tilfredshed i at trykke på sendknappen og sige til sig selv: Så, dér fik hun ren besked, eller dér fik kan den.

Det er sådan, det fungerer. Tror jeg. Desværre. «