Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

På vej mod mere personlig behandling af de syge

Personlig medicin, målrettet behandling, skræddersyet medicin. Kært barn har mange navne. Men uanset hvad vi kalder det, sker der lige nu en udvikling inden for sundhedsvæsnet, hvor forebyggelse og behandling kan blive langt mere personlig. Baseret på en mere deltaljeret viden om den enkelte patient eller sygdommen, end vi er vant til.

Den udvikling er blandt andet båret frem af, at vi i stigende grad forstår, hvad genetikken betyder, og at udviklingen går i retning af, at man både bedre og billigere kan bruge information fra vores genom i forebyggelse, behandling og forskning. Det er derfor, regeringen og Danske Regioner lige nu, med midler fra Finansloven 2016, sætter gang i en foranalyse om personlig medicin i Danmark.

Kan ikke tåle lægemidlet

Potentialet er stort, for vi ved, at en stor del af den medicin, lægerne ordinerer i dag, ikke virker eller giver store bivirkninger. Den amerikanske lægemiddelorganisation FDA har beskrevet, at kun hver fjerde kræftpatient har gavn af sin kræftmedicin. Som dansk eksempel kan nævnes, at ca. 30 pct. af de godt 3.000 gigtpatienter, der årligt starter behandling med biologisk medicin, oplever utilstrækkelig effekt eller ikke kan tåle lægemidlet.

Det betyder, at lægerne ofte må prøve sig frem, indtil de – forhåbentlig – finder den medicin, der virker på den enkelte patient. En situation, der er frustrerende for patienten og hård ved samfundets økonomi. For eksempel bruger regionerne omkring 13 milliarder kroner årligt på medicin.

Der er mange sten, der skal vendes, inden vi er klar med personlig medicin, og som professor dr.med. Thorkild Sørensen påpegede i sin kronik 8/1 i Jyllands-Posten, skal vi ikke løbe efter luftkasteller.

Den fulde genetiske arvemasse

Derfor er det vigtigt, at vi tænker os grundigt om og finder en god vej frem. For at personlig medicin kan blive en realitet, skal vi først blive klogere på potentialerne inden for fx behandling, diagnostik, forebyggelse og forskning. Der er også krav til datasikkerhed, økonomi, infrastruktur og juridiske rammer. Og vi har allerede sat gang i først og fremmest de etiske og juridiske overvejelser.

Teknikkerne til at analysere den fulde genetiske arvemasse er ikke nye. Vi kender dem i Danmark, fx når vi rådgiver om arvelige sygdomme og i forhold til kræftbehandling og fosterdiagnostik. Men potentialet er større.

Genetiske analyser kan bruges til at afsløre mutationer (ændringer i generne) hos den enkelte patient, der giver stor risiko for alvorlige sygdomme – f.eks. aggressiv brystkræft eller en sjælden arvelig sygdom som cystisk fibrose. Sygdomme, som i nogle tilfælde kan forebygges, behandles eller måske udsættes. Vi håber, at man i fremtiden kan blive skarpere på de dybereliggende årsager – når f.eks. det er genetiske mutationer, der er årsagen til sygdomme.

Langt tidligere indsats

Det vil komme patienter til gode gennem mere effektiv medicin og en lagt tidligere indsats for patienten på baggrund af forskning. Men det vil også skabe grobund for vækst og hjælpe de danske biotek- og medicinalvirksomheder til at udvikle de nye behandlinger, der kan komme patienterne til gode. Dagen, hvor din læge som en rutinemanøvre slår din genetiske arvemasse op i computeren, ligger dog ikke lige om hjørnet.

Der er som sagt brug for grundig omtanke og masser af oplysning og en bred, offentlig debat. Fremtiden vil formentlig bringe, at den enkelte i langt højere grad skal forholde sig til vanskelige spørgsmål som eksempel:

Vil jeg vide det, hvis der er risiko for, at jeg udvikler en sygdom? Vil jeg kun vide det, hvis sygdommen er meget farlig, og hvis den kan behandles? Hvad med viden om mine børn – eller til mine børn om mig?

Andre lande er i gang

En undersøgelse fra Danske Regioner viser, at 8 ud af 10 danskere gerne vil kende til kommende sygdomme – især hvis sygdommen kan behandles. Men der er brug for, at vi alle sammen bliver endnu klogere på, hvilke konsekvenser udbredelse af personlig medicin vil have for danskerne. Det er derfor Sundheds- og Ældreministeriet og Danske Regioner sætter gang i foranalysen sammen med universiteterne og mange andre relevante parter på området.

Mange lande er allerede i gang. Vi skal lære af udlandet og samtidig finde en god vej frem for Danmark. Heldigvis har flere private fonde også vist interesse for en dansk satsning på området. Vi ved også godt, at der er mange usikkerheder. Men vi mener, at der ligger potentiale for at give patienterne bedre behandling og få mere ud af de mange milliarder, vi hvert år bruger på det danske sundhedsvæsen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.