Landbrug baseret på misforståelser
Vagn Lundsteen fra Agrobalance havde i en kronik i Jyllands-Posten tidligere på måneden forsvaret landbrugets brug af kvælstof under overskriften ”Vi troede, at vi var nogle svin – til vi selv undersøgte sagen”. Desværre for Jyllands-Postens læsere er kronikken baseret på mange misforståelser og manglende kendskab til basal kemi og biologi. Af hensyn til Jyllands-Postens læsere vil vi gerne ganske kort forklare to væsentlige sammenhænge, som er misforstået i kronikken.
Mængden af nitrat har stor betydning for vandmiljøets tilstand. For vandmiljøet giver det ikke mening at skelne mellem nitrat og organisk bundet kvælstof. Nitrat optages af planter og bliver til organisk kvælstof, så snart der er lys nok. Den ilt, der er bundet i et nitratmolekyle, kan i øvrigt ikke afhjælpe det iltsvind, der kan opstå senere, når planterne nedbrydes af bakterier. Det giver derfor ikke meget mening at konstatere, som VL gør, at der ikke kan måles en sammenhæng mellem mængden af nitrat og uklart vand: Vandet er jo netop uklart, når nitratkoncentrationen er lav, fordi nitraten er optaget i planterne. Omvendt er der mere nitrat i vandet om vinteren, når planterne ikke har lys og varme nok til at vokse. Om vinteren er der høje nitratkoncentrationer og gode iltforhold, men det er altså et resultat af årets gang og ikke udtryk for god miljøkvalitet. Nitraten optages hurtigt i planterne, når foråret kommer.
Manglende indsigt
Landbrugsdriften har bidraget til den ophobede mængde kvælstof på bunden af fjordene. Plantevæksten i fjordene er ikke kun et resultat af en dag til dag-påvirkning fra landbruget, men påvirkes af den samlede mængde af kvælstof, der er tilført over tid.
Landbrugsdriften har bidraget til den ophobede mængde kvælstof på bunden af fjordene.
Kun en begrænset mængde materiale fraføres vores fjorde. Derfor er dyr og planters levevilkår i fjordene hovedsageligt bestemt af, hvor meget næring i form af kvælstof der er tilført i den samme vækstsæson (ofte med et par måneders forsinkelse) og også af, hvor meget der er tilført i årene før. Det organiske kvælstof i bunden af fjordene, som VL anerkender, skaber problemer med iltsvind og stammer derfor også fra landbruget.
Det er ærgerligt, at landmænd og andre af JP’s læsere på grund af manglende indsigt hos VL på denne måde får forkert information og efterlades med en række ikkeunderbyggede og misvisende budskaber.