Hvis du er i tvivl – så stem nej

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Først og fremmest vil jeg gerne understrege en vigtig pointe: Den kommende folkeafstemning om retsforbeholdet handler ikke om Danmarks bidrag til det europæiske politisamarbejde, selvom samtlige japartier forsøger at tegne dette billede.

Det, jeg mener, vi i stedet bør forholde os meget klart til, er, om et smalt folketingsflertal skal kunne afgive dansk suverænitet på det retspolitiske område eller ej.

Det mener Liberal Alliance ikke, og derfor anbefaler vi danskerne at stemme nej den 3. december.

Grundlæggende handler det om, hvorvidt du og jeg og alle andre danskere skal spørges først, hvis der i fremtiden bliver tale om at gøre EU afgørende i dansk retspolitik.

Afgøres af 15 mennesker

I dag kræver det enten et ja ved en folkeafstemning eller fem sjettedeles flertal i Folketinget, før man kan vedtage at afgive suverænitet på det retspolitiske område. Afskaffer vi retsforbeholdet, vil det fremover kun kræve et simpelt flertal i Folketinget, før magten kan overlades til EU. Faktisk er det reelt sådan, at mange beslutninger vil blive afgjort af et flertal i Europaudvalget, hvilket blot er 15 mennesker.

Det er en degradering af demokratiet, som vi finder problematisk. Det er nu engang et sundt demokratiske princip, at vigtige beslutninger træffes med et bredt, folkeligt mandat i ryggen.

Fred og frihandel fylder for lidt

Det europæiske samarbejde har mange fordele – også på retsområdet. Det gælder selvfølgelig Europol, men også når det kommer til at sikre, at danske virksomheder såvel som private får lettere ved at inddrage gæld eller tage familierettigheder med på tværs af grænser.

Men EU har desværre også bevæget sig i en retning, hvor grundsøjlerne i form af fred, frihandel og frihed fylder for lidt. Vi ser oftere og oftere, at EU-lovgivning overtrumfer nationale love i situationer, hvor det ikke har været tiltænkt, og man ville have svært at forestille sig det for bare år tilbage.

Det er værd at bide mærke i to ting, når du skal tage stilling til afstemningen:

Suverænitet kan ikke tages tilbage, når det først er afgivet. Bordet fanger nemlig, så forbeholdet kan ikke generhverves, hvis vi giver afkald på det.

Det er ikke usædvanligt, at befolkningen og politikerne er ude af trit med hinanden i EU-spørgsmål. Se bare på afstemningen om euroen, hvor danskerne sagde klart nej, mens et politisk flertal sagde ja. Der var ikke nogen, der dengang kunne have forudset, at befolkningen traf det helt rigtige valg. Men i dag er jeg lykkelig for, at vi gav dem chancen.

Det skal vi fortsat gøre, og det princip holder vi fast i, hvis vi holder fast i retsforbeholdet. De områder, hvor Danmark skal deltage – eksempelvis Europol, som jeg er stor tilhænger af – skal vi have en parallelaftale, som flere andre lande har, men som tidligere danske regeringer desværre har forsømt at forhandle på plads.

Et ønske i flere medlemslande

Vi er ude i sidste øjeblik, men det kan nås endnu, for hvem i EU skulle dog have interesse i, at Danmark står uden for Europol og bliver et helle for forbrydere?

Pointen med dette er, at vi ved at holde fast i vores forbehold på retsområdet sender et signal om, at Danmark netop ønsker et EU, hvor beslutninger træffes så tæt på borgerne som overhovedet muligt – et ønske, der breder sig i flere medlemslande. Det signal vil Liberal Alliance gerne sende, og det er blandt andet derfor, vi anbefaler et nej den 3. december.