Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Fordomsfuldhed over for tro

Artiklens øverste billede
»For mig har der aldrig været nogen modsætning mellem videnskab og tro,« siger uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V), der for to uger siden fik 10.834 personlige stemmer ved folketingsvalget. Foto: Sanne Vils Axelsen

Siden 3/6 har der været ført en højst besynderlig debat på Facebook på baggrund af, at den nye minister for videnskab i et interview i Jyllands-Posten fortalte, at han var kristen og troede på, at Gud skabte verden.

Der er mange, deriblandt folk fra de akademiske miljøer, der mener, at det er uforeneligt med at være videnskabsminister. Ud over det uhyrlige i opfattelsen af, at der skulle være nogen modsætning mellem kristen tro og et videnskabeligt verdensbillede, må man rystes over at høre den opfattelse udtrykt, at en minister skal kunne testes for sin livsanskuelse. Dertil kommer den fordomsfuldhed og uvidenhed, som kommentarerne er udtryk for.

I kristent normalsprog

Der er nogle, der påstår, at Esben Lunde Larsen er ”kreationist”. Kreationismen har haft mange uheldige følger. Bl.a. at få religiøst uvidende mennesker til at tro, at de ved noget om kristendom. Lunde Larsen udtaler sig overhovedet ikke kreationistisk, men i et kristent normalsprog.

Problemet er, at dette sprog ikke er forståeligt for mange mennesker i dag. De har så en dag hørt ordet kreationisme brugt i forbindelse med fx en reportage fra USA og tænkt, at det måtte være det samme som skabelsestro. Til almindelig oplysning: Kreationismen er en særlig form for kristen skabelsestro, som opstod i bibelfundamentalistiske kredse i USA i 1920’erne.

Den nyder ikke stor udbredelse herhjemme – ud over de samme kredse. Det normale i Danmark er, at kristne mener, at deres tro på verdens og livets skaber er foreneligt med et videnskabeligt verdensbillede.

Fordomsfulde akademikere

Nu har vi i mere end 100 år haft en filosofisk diskussion mellem videnskabsfolk og teologer om forholdet mellem videnskab og religion. Men den har åbenbart ikke sat sig spor i selv den del af offentligheden, som man skulle formode var oplyst. Og trist nok er akademikere rigtigt uvidende og fordomsfulde, når det har noget at gøre med religion.

Selv om vi kan bryste os af vores uddannelse og forskning, er mange af os akademikere åndeligt og intellektuelt dovne: Vi gider ikke sætte os ind i synspunkter og emner, vi ikke interesserer os for. Eller fagområder, der ligger uden for vores eget. Der kommer ikke mange akademikere til folkeoplysende arrangementer. De mener, de ved, hvad der er værd at vide. Men mange ved kun noget om deres eget snævre fagområde.

Vi holder os til de aviser (i det omfang de endnu bliver læst), webmedier osv., som folk, vi er enige med, læser. Og når så nogen med en anden livsopfattelse ytrer sig, så reagerer vi både uvidende og fordomsfuldt. Jeg tror, der er brug for en ny folkeoplysning.

Desuden må jeg konstatere, at der er mange, der enten har snorksovet i religionstimerne på de højere årgange og i gymnasiet/HF eller har modtaget dårlig undervisning, især om karakteren af det religiøse sprog (prøv lige engang at slå op i målkravene og undervisningsvejledningen for faget i folkeskolen).

Hvis tilværelsen kun kunne forstås i et videnskabeligt sprog, ville der være uhyggeligt mange ting i vores menneskelige liv og eksistens, vi ikke ville kunne forstå og tillægge værdi. Så jeg er bange for, at også danskundervisningen har været forgæves for mange.

Åndelige analfabeter

Vi er ved at blive en nation af åndelige analfabeter og mangler store intellektuelle personligheder af typen Niels Bohr til at hæve niveauet om spørgsmål af eksistentiel karakter, herunder forholdet mellem tro og videnskab.

Desuden er vores uvidenhed og fordomsfuldhed over for mennesker med en tro så stor, at det er et alvorligt problem for integrationen af mennesker, der har et andet syn på tilværelsen end ”os”.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.