Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Pantordning er en klar gevinst for både miljø og økonomi

Pantaftalen med Tyskland udmønter de principper, som miljøministre fra begge sider af folketingssalen har fulgt for at få aftalen på plads.

Kirsten Brosbøl, miljøminister (S) | John Wagner, adm. direktør for De Samvirkende Købmænd | Jens Klarskov, adm. direktør for Dansk Erhverv | Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident for Danmarks Naturfredningsforening

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Så lykkedes det endelig at gøre arbejdet færdigt og sikre en pantaftale med Tyskland. Aftalen betyder, at der kommer pant på de ca. 650 millioner dåser, som danskerne hvert år køber ved grænsen – og dermed bliver naturen skånet for millioner af dåser.

Aftalen er et markant gennembrud. Det har taget ca. 10 år at få en aftale i stand med Tyskland. Den aftale, som nu er klar til at blive underskrevet, udmønter de principper, som daværende miljøminister Troels Lund Poulsen (V) lagde, og som de efterfølgende miljøministre fra begge sider af folketingssalen har fulgt i forsøget på at indgå en pantaftale med Tyskland. Vi klapper i hvert fald i hænderne over, at vi nu endelig får den pantaftale, som fjerner incitamentet til at efterlade sine tomme dåser i naturen, og som vil reducere grænsehandlen.

Med aftalen får grænsebutikkerne præcis samme konkurrencebetingelser som både butikker i Danmark og resten af Tyskland, der alle skal opkræve pant.

Jyllands-Posten skrev i sin leder fredag, at aftalen er indgået med det formål at straffe jyder og fynboer. Det er jo en helt absurd påstand, som er langt ude i hampen. Faktum er, at omkring 95 pct. af grænsehandlen foregår i Slesvig-Holsten, og det er derfor her, at en pantaftale giver mening.

Med aftalen opkræver Tyskland moms på 19 øre oven i panten, som man ikke får igen, hvis man vælger at købe dåserne med dansk pant. Til gengæld kan man så aflevere dåserne tæt på sin egen bopæl i Danmark. Hvis man i stedet vælger at købe dåser med tysk pant, skal man til Tyskland igen for at få panten retur, og her får man også den tyske moms retur.

Med aftalen får grænsebutikkerne præcis samme konkurrencebetingelser som både butikker i Danmark og resten af Tyskland, der alle skal opkræve pant. Det er der ingen forskel på. Og det er yderst positivt. Må vi i øvrigt stilfærdigt minde om, at danskerne betaler tysk moms af alle de varer, de vælger at købe i Tyskland.

Klare fordele

Pantaftalen har to afgørende konsekvenser; først og fremmest for miljøet i Danmark. Danmarks Naturfredningsforening afvikler hvert år en affaldsindsamlingskampagne, og i den forbindelse blev der i april i år indsamlet flere end 120.000 dåser, hvoraf de 97.347 var uden pant. Derudover viser en undersøgelse fra 2009 foretaget i Syd- og Sønderjylland, at cirka 1 pct. af alle dåser fra grænsehandlen bliver efterladt i det offentlige rum. Det betyder altså, at der hvert år bliver smidt millioner af tyske dåser på offentlige pladser, på strande, ved tankstationer, i affaldskurve eller i naturen.

Men aftalen har også økonomiske konsekvenser. Samlet set vil det være en klar fordel for dansk økonomi. Omsætning for op mod en halv mia. kr. om året vil flytte fra Tyskland til Danmark og skabe vækst og nye arbejdspladser i yderområderne. Og det ved vi alle, at der er hårdt brug for.

Jyllands-Postens mavesure lederskribent kan ikke ændre på fakta. Efter 10 lange år er det nu lykkedes at få en pantaftale igennem med Tyskland. Det gavner miljøet, det gavner de danske butikker og servicesektoren, og det gavner dansk økonomi.