Flygtningeproblemet skal løses af EU

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Mere end 1.800 mennesker er indtil nu druknet i Middelhavet som bådflygtninge og -migranter. Ville vi have accepteret dette enorme dødstal uden at handle, hvis det var en epidemi, en terroraktion eller en naturkatastrofe?

Mit svar er nej, selvfølgelig ville vi handle. Og det er, hvad EU gør nu med sit oplæg om at tage dette problem alvorligt som et fælles europæisk problem – og gøre noget ved det. Hvor langt, der kan skabes enighed mellem de 28 EU-lande, kender vi ikke svaret på endnu, men oplægget er modigt og prisværdigt.

Dansk Folkeparti mener, at løsningen er at lukke de danske grænser. Jeg mener, at løsningen er at få vores fælles asylsagsbehandlingssystem til at fungere i EU, og det deltager Danmark allerede i nu. Men i praksis er den fælles aftale om at behandle en asylansøgning i det land, hvor asylsøgeren første gang søger, og kun behandle ansøgningen i dette land reelt brudt sammen.

Det er klart, at lande som Italien og Grækenland ikke kan overkomme dette kæmpe arbejde uden hjælp fra de øvrige EU-lande. Jeg mener, at kilden til de mange flygtninge og migranter, nemlig krig og fattigdom, skal bekæmpes med en massiv diplomatisk indsats fra Danmark gennem EU og FN, for at lande i Mellemøsten og Afrika tager mere aktiv del i en løsning af de regionale konflikter, der skaber krig.

Og Danmark skal fortsat satse massivt på at hjælpe med udviklingsbistand i de lande, hvor mange tusinde i dag flygter fra.

Danskernes enorme gæstfrihed

Flere borgerlige partier mener, at vi skal hjælpe i nærområderne, men samtidig skære på udviklingsbistanden. Det hænger jo ikke rigtig sammen. Danmark tager i dag langt flere asylsøgere og indvandrere end de andre EU-lande, så vi kan godt være vores indsats bekendt i Danmark.

Danskerne har udvist en enorm gæstfrihed og hjælp, ikke mindst til de syriske flygtninge, der lige er ankommet. Det er udtryk for en medmenneskelighed, som heldigvis stadig kendetegner os danskere. DF’s svar på problemet er den australske model, hvor man i strid med FN-flygtningekonventionen på åbent hav tvinger flygtningeskibe tilbage og i øvrigt betaler mere end 6 mia. kr. bare i 2014 for at få Papua Ny Guinea og Nauru til at behandle deres asylsøgere, og endda på kummerlig vis.

Er det at købe aflad, eller er det en moderne form for kolonialisme? Det er under alle omstændigheder en usmagelig model. Problemet forsvinder ikke, fordi vi lukker øjnene for det. Det er nu, at EU og Danmark kan vise, at humanisme, medmenneskelighed og fælles handling stadig er vigtige europæiske værdier, og det er det europæiske svar på den største flygtningestrøm i verden.