Ministerens forklaringsproblem
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Dongs kommunikationschef, Martin Barlebo, affærdiger i JP 15/4 min kritik som fejl og misforståelser, ignorering af fakta og roden rundt i regnskabstal. Dermed søger han at bortlede opmærksomheden fra de konkrete spørgsmål og undlader konsekvent at afklare Dong-aktiehandelens særprægede beslutningsforløb. Hans påstand om 35 fejl i den seneste kronik har ingen substans.
Jeg kritiserer ikke Dongs direktion og Goldman Sachs. Begges interesse for en lav salgspris var indlysende for enhver. Jeg kritiserer Dongs majoritetsaktionær, som blev et let offer på grund af angribelig naivitet, utilstrækkelig viden, lukkethed og hemmelighedskræmmeri.
Pengene fossede ind i kassen
Kommunikationschefen er utilfreds med, at jeg kalder det regnskabsfusk at forvandle et overskud på 2,8 mia. kr. i 2014 til et underskud på 5,2 mia. kr. og at forvandle et overskud på 2,3 mia. kr. i 2013 til underskud på 1 mia. kr.
Det skrev jeg, fordi metoden vildledte til avisoverskrifter som ”Underskud på 5,2 milliarder” og ”Pengene fosser ud af Dongs kasse”. Sandheden er, at pengene fossede ind i Dongs kasse, ikke kun fra kapitaludvidelsen, men i høj grad også fra driften.
Mange skræmtes af milliardunderskuddene uden at kende usikkerheden i vurderingen af faste anlæg. Jeg udelukkede ikke, at metoden er lovlig, men i store aktiehandler skal man kende de faste anlægs markedsværdi.
Fra overskud til underskud
Jeg skrev, at der skal nedskrives, hvis regnskabsværdien overstiger salgsværdien. Oliefelterne inkl. installationer androg 20 mia. kr. 31/12 2013. I 2014 blev de af- og nedskrevet med 12 mia. kr. til 8 mia. kr. Nyinvesteringerne på 9 mia. kr. i 2014 er formodentlig så fornuftige, at de holder værdien nogenlunde. Bogført værdi er herefter 17 mia. kr. eller lidt mindre end nyinvesteret alene i 2013 og 2014.
Kommunikationschefen oplyser ikke ejerandelenes formodede realisationsværdi, som næppe berettiger til at forvandle store overskud til underskud.
Nettogælden faldt meget
Kommunikationschefens anden indvending vedrører Dongs kreditværdighed. Selskabet genererede imidlertid så stærke pengestrømme, at de på to år mindskede den rentebærende nettogæld fra 32 til 17 mia. kr.
Ejeren af et sådant selskab behøver ikke at frygte for virksomhedens kreditværdighed. Det gælder også staten. Kapitaludvidelsen mindskede gælden yderligere til 4 mia. kr. og var ganske unødvendig.
Spørgsmålene gælder Dongs ejer: Kendte finansministeren indtjeningspotentialet i de engelske projekter? Fik finansudvalg og minister samme viden som ledelsen og Goldman Sachs, der straks forventede fordobling af investeringen? Kendte de salgsværdien af ejerandelene i olie- og gasfelterne?
Hvad fik man for pengene?
Hvorfor skulle aktieaftalen underskrives lige før 2014-regnskabets fremlæggelse? Hvorfor kostede rådgivningen ved salg til en enkelt køber 300 mio. kr.? Hvad fik man for pengene?
Troværdige oplysninger, korrektioner og svar modtages med tak, men ikke løse påstande om 35 uspecificerede fejl.