Vækst kan skabes på inklusion

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Når en borger med psykiske lidelser kommer i arbejde, sparer det offentlige over 100.000 kr., og samfundet bliver næsten 200.000 kr. rigere året efter. Hvis det er en langtidsledig, er tallene henholdsvis 150.000 og 220.000 kr. Det viser en ny rapport, som er udarbejdet af Kora for Erhvervsstyrelsen.

Vi er alt for dårlige til at få vores udsatte medborgere ind på arbejdsmarkedet. I 2014 var kun hver fjerde borger med psykisk lidelse i arbejde. Det viser de seneste tal fra Det Nationale Forskningscenter For Velfærd (SFI).

Stort potentiale

Heldigvis er der undtagelser: Specialisterne, Allehånde, Grennessminde, Place de Bleu og Grantoftegaard er virksomheder, der sælger it-ydelser, catering, design, økologiske grøntsager og kød. De er alle socialøkonomiske virksomheder – virksomheder, der driver erhverv med et socialt formål. Medarbejderne er mennesker med autisme, udviklingshæmning, psykisk sygdom eller døvhed. Alle grupper, der alt for sjældent får arbejde i traditionelle virksomheder.

Hvis det skal lykkes at skabe mange flere arbejdspladser for vores udsatte borgere, er der brug for langt flere socialøkonomiske virksomheder. Der er brug for at kopiere og udbrede de forretningsmodeller, der virker. En rapport udarbejdet af Cowi i 2014 viser, at samfundet vil blive 10 mia. kr. rigere, hvis blot 1 pct. af danskere med handicap kommer i arbejde i stedet for at modtage førtidspension.

Socialøkonomiske virksomheder er private virksomheder, ikke offentlige projekter. De driver virksomhed på markedsvilkår og ansætter borgere uden for arbejdsmarkedet. Enten i ordinære ansættelser, fleksjob eller støttede job. Muligheder, som også traditionelle virksomheder kunne bruge.

Kan løse mange udfordringer

Lad os tage et eksempel. Virksomheden Grantoftegaards erhvervsdrift består af to hovedelementer: 60 pct. af omsætningen kommer fra salg af gårdens økologiske produkter og gennem en gårdbutik. De resterende 40 pct. kommer fra afklaringsforløb, virksomhedspraktik samt en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse. Virksomheden tjener både penge og hjælper borgere til et meningsfyldt liv.

Ofte opstår de gode forretningsidéer, når vi tænker flere udfordringer sammen. Den socialøkonomiske virksomhed Bybi skaber mere bæredygtige byer og sætter hjemløse i arbejde, hvor de høster honning på byens tage. Råd & Dåd ansætter psykisk syge borgere til at dyrke økologiske grøntsager og bidrager til sammenhængskraft og vækst i et landdistrikt i Udkantsdanmark. Unge mennesker med autisme hos Actura udvikler robotter som hjælpemidler til andre unge med funktionsnedsættelser.

Hvis potentialet skal findes og udnyttes, skal kommunerne udvikle gode rammebetingelser, private virksomheder skal aftage varer, der er produceret under socialøkonomiske vilkår, og politikerne skal give gode muligheder for at ansætte borgere uden for arbejdsmarkedet, der gerne vil bidrage og inkluderes.

En god forretning

I de kommende år bliver vi færre til at arbejde og flere ældre. Og vi får brug for nye løsninger på, hvordan vi også i fremtiden kan have verdens bedste velfærdssamfund. Hvis man kan bidrage til samfundet, skal man også have muligheden for at gøre det – og der er gevinster at hente for både mennesker og kommunekasser. Derfor er socialøkonomiske virksomheder en god forretning – også for samfundet.