Fra udkants- til udviklingskommuner
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Jyllands-Posten har i en artikelrække sat fokus på problemerne i Udkantsdanmark. Som det beskrives i artiklerne, oplever vi en befolkning, som flytter mod de større byer. Vi har flere borgere uden for arbejdsmarkedet og generelt også et lavere uddannelsesniveau end landsgennemsnittet. Og så er det sværere at sælge sin bolig end i de større byer.
De beskrevne problemer er ikke nye for yderkommunerne. Derfor har vi heller ikke siddet passivt tilbage og set udviklingen køre hen over os. Vi har gennemført mange gode initiativer, som har løftet vores kommuner og gjort dem attraktive for borgere, virksomheder og turister. I flere kommuner ser vi også små tegn på, at udviklingen er ved at vende. Men vi støder også på en række problemer, som vi ikke selv kan håndtere, hverken alene eller sammen med andre kommuner. Det er problemer, som kræver opbakning og støtte nationalt.
Lad mig nævne:
Mobil- og bredbåndsdækningen: Erhverv, bosætning og turisme forudsætter i højere og højere grad reel udendørs og indendørs mobildækning og højhastighedsinternet i alle dele af landet. Vi kan ikke holde til, at de mindre bysamfund og landområder lades i stikken, når det kommer til mobil- og bredbåndsdækningen.
I den netop vedtagne vækstplan for digitalisering i Danmark pålægges kommunerne yderligere ansvar, opgaver og udgifter for at udbrede mobil- og bredbåndsdækning i de tyndtbefolkede områder.
Hvis kommunerne skal tage et ansvar for at finde hullerne i mobil- og bredbåndsdækningen, bør staten og tele- og bredbåndsselskaberne efterfølgende sørge for at lukke dem i landets yderområder.
Landområder skal saneres
Sanering af nedslidte boliger og byområder: Renovering og forskønnelse af nedslidte boliger og deres omgivelser bidrager positivt til oplevelsen af vores kommuner. København har haft stor nytte af den omfattende sanering, som blev igangsat i 1980’erne.
Kommunerne har brug for, at der fra nationalt hold igangsættes initiativer for at sanere landområderne, hvis den fortsatte affolkning ikke skal forstærkes yderligere. Det kræver en national plan og efterfølgende investering i byer og byrum i yderkommunerne.
Udvikling af turismen
Ressourcer til at løfte kvaliteten i turismeområderne: Hos konkurrerende turismedestinationer, fx i Tyskland, arbejder de målrettet med og prioriterer vækst og udvikling af turismeområdet. I Tyskland er indført en såkaldt Kurtax (kurskat) til delvist at finansiere udviklingen af turismeområderne.
Med kurskatten har tyskerne kunnet foretage markante investeringer i anlæg, infrastruktur, vedligeholdelse af naturprodukter og oprydning på strande. Vi har behov for, at der indføres en kurskat i Danmark, da kommuner ikke alene har økonomien til at løfte kvaliteten af turismedestinationerne og derved stilles ringere i kampen om turisterne.
Også andre emner
Jeg kunne også være kommet ind på andre emner, fx udligningssystemet, udflytning af statslige arbejdspladser og placeringen af uddannelsesinstitutioner. Disse og mange andre temaer, håber jeg, vil komme ind i den videre debat om en positiv udvikling af Danmarks landdistrikter. Vi skal flytte debatten fra at handle om udkantskommuner til at handle om udviklingskommuner.