Sprognævnet godkender ikke fejl
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
En række læserbreve i Jyllands-Posten (Jens Kristian Lings 26/1, Hanne Curtz 30/1 og Gunnar Pedersen 2/2) har fremsat påstande om Sprognævnet, som rummer en række misforståelser, men også en enkelt sandhed.
Sprognævnets opgave er at følge sprogets udvikling, at svare på spørgsmål om dansk sprog og sprogbrug, at fastlægge den danske retskrivning samt redigere den danske retskrivningsordbog. Dette gør nævnet til punkt og prikke i overensstemmelse med de love, der regulerer nævnets arbejde. Ifølge Sprognævnsloven fra 1997 skal nævnet arbejde på videnskabeligt grundlag. I sit arbejde skal nævnet tage hensyn til sprogets funktion som bærer af tradition og kulturel kontinuitet og som spejl af samtidens kultur og samfundsforhold. Nævnet skal efter traditionsprincippet fordanske udenlandske ord først og fremmest fra græsk, latin og fransk. Det er baggrunden for, at man nu kan skrive gymnasie såvel som gymnasium. Gymnasie er en naturlig fordanskning. Ordet kan nu bøjes regelmæssigt og svarer til nutidens sprogbrug. Dobbeltformen sikrer, at den ældre form stadig kan bruges, så længe der er behov for den. For nogle ords vedkommende er denne fordanskning sket for mere end 100 år siden, fx præmie, nu er der så kommet lidt flere til.
Det er ikke korrekt, at nævnet i de seneste år har øget antallet af dobbeltformer. Forøgelsen fandt sted i 1986. Siden 2001 har nævnet tværtimod reduceret dobbeltformerne. Den seneste udgave af Retskrivningsordbogen, som udkom i 2012, har derfor også færre dobbeltformer end sin forgænger. Nævnet har i 2014 lanceret hjemmesiden rohist.dsn.dk, som indeholder de vigtigste retskrivningsordbøger gennem tiden. Her kan man følge de ord, der går ind og ud af ordbøgerne, og fx se at ordformerne glossar og glossarium har været dobbeltformer siden 1892.
Ingen statistik
Nævnet har siden den første sprognævnsbekendtgørelse fra 1955 haft til opgave at indsamle og registrere nye ord, ordforbindelser og ordanvendelser, herunder forkortelser. I mange år er dette foregået manuelt; men i de seneste år er arbejdet blevet suppleret med digitale metoder. Nævnet bruger statistiske metoder til at vurdere et ords udbredelse i nøje fastlagte kilder og til at undersøge, i hvilke sammenhænge ordet optræder. Det giver et langt bedre billede af den faktiske sprogbrug og dermed et bedre videnskabeligt beskrivelsesgrundlag end før. Fastlægning af retskrivningen foregår ikke statistisk, men efter de sproglige regler, der gælder for dansk.
Det er heller ikke korrekt, at nævnet har godkendt en ændret brug af ord som bjørnetjeneste og virak. Vi oplyser derimod om, at nogle ord bruges i forskellige betydninger af fx forskellige generationer eller faggrupper. Oplysningen skal udelukkende tjene til at gøre sprogbrugerne særligt opmærksomme på disse ord, således at de kan undgå misforståelser. Der sker løbende ændringer i den betydning, vi lægger i ordene. I 1500-tallet var en mærkelig mand en bemærkelsesværdig mand. I dag bruges ordet nærmest i betydningen besynderlig. Nævnet kan hverken godkende eller afvise den slags ændringer, men vi kan oplyse om de ændringer i sprogbrugen, der sker i forskellige dele af samfundet.
Det er derimod korrekt, at vi ser lidt flere stavefejl i dag, end vi gjorde tidligere. Det har nævnet kunnet dokumentere ved at undersøge stavefejl i folkeskolens afgangsprøver fra de seneste år. Undersøgelserne viser, at de unge laver ca. 7 pct. flere fejl end for 30 år siden. Det er ikke usandsynligt, at dette kan hænge sammen med den måde, danskundervisningen er foregået på i de seneste årtier. Nævnet har derfor i sin rammeaftale med Kulturministeriet bl.a. sat et øget samarbejde med dansklærerne på programmet for de næste fire år for at styrke lærernes viden om korrekt stavning og sprogbrug.