Grænsehandel betyder øget forbrug af usunde varer

I januar offentliggør Skatteministeriet en ny rapport over udviklingen i grænsehandlen. Det er den første grænsehandelsrapport efter forrige års vækstpakke, hvor sodavandsafgiften blev afskaffet, og ølafgiften blev sænket.

Skatteministeriets længe ventede rapport vil efter al sandsynlighed vise, at afgiftslettelserne har virket efter hensigten, idet der erfaringsmæssigt er en nøje sammenhæng mellem på den ene side afgifter og pris og på den anden side forbrugernes incitament til at køre ofte to-tre timer for at grænsehandle.

Manglende tysk dåsepant

I dag skal man være usædvanlig tørstig og have et endog meget stort forbrug af sodavand, hvis man vil køre i timevis efter det. Priserne er faldet markant på sodavand i Danmark, og kun forskellen mellem dansk og tysk moms samt den manglende tyske dåsepant kan i dag tilnærmelsesvis retfærdiggøre en tur til grænsen efter sodavand.

Ned med afgifterne

Hvis en dansk familie har tilbagelagt en længere køretur, vil bilen også blive fyldt. Der skal jo spares. Her skal politikerne så bare huske på, at grænsehandelen faktisk medfører et øget forbrug af de – i større mængder – usunde varer, når der hamstres, og at det i sidste ende fører til overforbrug.

De fleste kan formentlig nikke genkendende til, at der drikkes mere sodavand og spises mere slik, når man har store mængder stående i huset – i modsætning til, når man handler mere moderate mængder i det lokale supermarked. Grænsehandelen sikrer altså ikke folkesundheden – tværtimod.

Politikerne kan derfor roligt fortsætte i sporet fra den første vækstpakke: ned med afgifterne, ned med grænsehandelen og op med vækst, optimisme og omsætning i danske butikker.