Længe leve udkantsoprøret

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Danmark har fået et udkantsmanifest, og det er en rigtig god nyhed. Som landdistriktsordfører for Socialdemokraterne ved jeg jo godt, at landdistriktspolitik ikke altid stjæler overskrifter, men tag ikke fejl – det betyder rigtig meget for mange danskere.

Udkantsmanifestet understreger passionen, som ildsjæle i Danmark har for deres lokalområde, og vi har brug for at få skabt fokus på de problemer, som vi har ude i landdistrikterne.

Der er flere arbejdsløse, flere fattige og flere på overførselsindkomster end i resten af landet. Og når krisen rammer, er det her, den rammer hårdest. Som der står i manifestet, er Danmark i ubalance. Det er svært at være uenig i, i hvert fald når man – som jeg – er bosat på Lolland.

Ikke bare flotte ord

Men der er også rigtig mange gode ting i Danmarks udkantsområder. Der er plads til at finde sin egen version af det gode liv. Der er lokalkultur, lokalpolitik, lokalengagement og lokalt fællesskab. På mange måder er manifestet og initiativet indbegrebet af det engagement og den kærlighed til sit lokalområde, som jeg oplever så mange steder, når jeg kommer rundt i landdistrikterne.

Det skal beskyttes. Det skal der være plads til. Og Danmark skal i balance. Derfor kan jeg godt forstå, at initiativtagerne efterlyser politisk stillingtagen til landdistriktspolitikken. Det vil jeg gerne gøre mit til, så det ikke kun bliver ved de flotte ord.

Togdrift sikrer sammenhængen

For det første er jeg helt enig i, at det er nødvendigt at investere i infrastruktur. Men vi gør også meget – Danmark investerer 110 mia. kr. i togdrift frem mod 2030. Det er mange penge, der både skaber arbejdspladser og også er med til at sikre et mere sammenhængende Danmark.

Under denne regering har vi holdt et historisk højt niveau af offentlige investeringer og med projekter som eksempelvis Femern Bælt-forbindelsen gavner vi netop landdistrikterne.

For det andet er det også centralt at sikre adgangen til mobil/internet, uddannelse og lægehjælp. Regeringen har også afsat 168 mio. kr. til etableringen af en ny akutlægehelikopterordning, der særligt vil gavne i de sydlige øer, øerne i Storebælt og de mere øde dele af Jylland.

I 2013 fremlagde vi en plan for udbredelsen af bredbånd og mobiltelefoni i yderområderne og nu hører vi om eksempelvis firmaet Airnet, som har stor succes med at tilbyde hurtigt internet til landdistrikterne.

Er det nok? Det skal vi diskutere. Og den diskussion skal også indebære fremtiden for planloven.

Problemer skal anerkendes

Man kan sagtens læse dette indlæg som en affærdigelse af ”manifestet”. Grundlæggende mener jeg, at regeringen har gjort meget og fortsat gør meget for at forsøge at skabe et mere harmonisk Danmark. Jeg deler derfor ikke den holdning, at vi udelukkende er på vej i en forkert retning.

Men vi har problemer. Dem skal vi anerkende og ikke mindst blive enige om, hvad målsætningen for vores indsats skal være. Hvordan ser fremtidens landdistrikter i Danmark ud? Det er ikke en nem snak, men den er vigtig, og den bliver hjulpet på vej af ”oprøret fra udkanten”.