Reel konkurrence til DSB

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Her kort før de vigtige forhandlinger med DSB om den kommende 10-års-kontrakt, skal vi tænke os rigtig godt om, før vi sætter vores underskrift på kontrakten. Ministeren lægger op til, at DSB skal være den myndighed, som står for udbuddet. Med andre ord: DSB skal fremover sidde på hele infrastrukturen i togsystemet og stå for anskaffelse af det materiel, som tilbudsgiverne derefter skal leje.

Det smarte er her, at DSB på denne måde reelt sidder på begge sider af bordet og kan gafle sig til megen nyttig viden om markedet og foregive, at man er en objektiv udbyder på statens vegne. Hvordan kan man være det, når man får over 4 mia. kr. i tilskud, og hvem får gevinsterne af evt. effektiviseringer, når udbyderen er på støtten?

Det bliver jo ren pseudo, hvis man tror, at det giver en fair og god mulighed for gevinst, hvis tilbudsgiverne reelt kun kan konkurrere på togførere og togpersonel. Der er jo mange andre parametre i en reel konkurrencesituation, som DSB nu kan sidde og styre til egen fordel.

Gevinster på 15-20 pct.

Det hyperkomiske er jo også, at DSB selv siger, at de ikke vil og har kompetencer til at gå ind i et almindeligt udbud, hvilket bekræftes af ministerens egen trafikstyrelse. Lad os nu få en reel konkurrence og de gevinster på 15-20 pct., som England og Sverige har fået med udlicitering af området. Det minder meget mere om outsourcing og en form for (falsk) alibi, så ministeren kan lade, som om han går ind for fri konkurrence, samtidig med at det gamle statsmonopol fortsat kan mele sin egen kage.