Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Sundhedsstyrelsen er præget af arrogance og usaglighed

Artiklens øverste billede

Det forlyder, at sundhedsminister Astrid Krag vil lade en uvildig kommission undersøge Sundhedsstyrelsen i anledningen af, at den i to år har negligeret klager, både fra patienter og læger, over en nordjysk psykiater, Arne Mejlhede. Det er imidlertid ikke det eneste tilfælde, hvor man må undre sig over Sundhedsstyrelsens ineffektivitet og passivitet, for ikke at sige obstruktion:

For et par år siden var politikerne bekymrede over disse ulykkelige og meningsløse pludselige og uforklarlige dødsfald hos undertiden helt unge psykisk syge. Politikerne ønskede, at der fremover skulle foretages obduktion af nye tilfælde for om muligt at finde årsagen til disse tragiske dødsfald. Professorerne på landets tre retsmedicinske institutter kontaktede spontant Sundhedsstyrelsen (SST) for at gøre opmærksom på, at man sagtens havde kapacitet til at gennemføre en sådan undersøgelse. Men SST var imod. Hvorfor?

Der tegner sig et billede af Sundhedsstyrelsen som et foretagende, der trods betydelige ressourcer (300 ansatte) just ikke glimrer med sin effektivitet.

Forventede fem-seks dødsfald

Ifølge den internationale litteratur er der en dødelighed umiddelbart i forbindelse med elektrochok-”behandling” på nogle få promille. Da denne ”behandling” for tiden årligt foretages på ca. 2.000 personer her i landet, skulle man jo forvente fem-seks dødsfald om året i forbindelse med elektrochok (ECT) i Danmark.

I februar 2007 kontaktede undertegnede SST for at høre, hvor mange personer det drejede sig om. Det vidste man ikke, men ved at samkøre dødsårsagsstatistikken med indberetningerne om foretagne ECT fandt man 78 dødsfald i syvårsperioden 2000-2007 inden for 30 dage efter sidste ECT-behandling. Man bebudede at ville foretage en nærmere undersøgelse af disse dødsfald.

Tre år senere i 2010 udkom så en ”udredning”, ”ECT og dødsfald”, som trods den lange forberedelsestid var meget nødtørftig og overfladisk. Den viste dog, at seks personer var døde på dagen for ECT, 10 personer dagen efter, fire personer to dage efter. Mærkeligt nok var alle efter SST-vurdering døde af legemlige årsager. Én skulle være død af ”vægttab og liggesår”. SST-konklusion: Ingen påviselig sammenhæng mellem ECT-behandling og død. En anmodning fra undertegnede om at måtte gennemgå journalerne på navnlig disse 20 patienter blev afvist.

Foretræde for sundhedsudvalget

I 2007 havde undertegnede foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg for at forelægge et dokumentationsmateriale vedr. ECT-behandlingens bivirkninger. Dette dokumentationsmateriale samlet i bogen ”60 års dokumentation for elektrochokskader” viser utvetydigt, at ECT er en hjerne-destruktiv procedure.

Sundhedsudvalget reagerede på min argumentation med (gennem ministeren) at sende dokumentationsmaterialet til vurdering i Sundhedsstyrelsen. Efter nogle måneder udkom SST med en ”redegørelse”, der helt igennem er præget af arrogance, forudfattethed og usaglighed. Ingen seriøs vurdering af dette alvorlige og kontroversielle emne.

I april 2010 fremsendte undertegnede gennem den daværende formand for Folketingets Sundhedsudvalg, Preben Rudiengaard, to nye videnskabelige artikler, som begge på afgørende vis dokumenterer ECT's hjerneskadende virkning, til vurdering i Sundhedsstyrelsen. Trods adskillige henvendelser fik jeg intet svar. Endnu et år senere lod overlæge Torben Herslev vide, at han »ikke havde haft tid til at se på sagen«.

Dette med tiden: Efter sigende er der omkring 300 ansatte i SST. Så noget må man da kunne få fra hånden. Men selvfølgelig: Hvis navnene på 40-60 pct. af SST-personale også figurerer på erhvervslivets (vel fortrinsvis medicinalindustriens) lønningslister, kan det måske knibe at få tid til det hele.

Morads i psykiatridivisionen

Samlet tegner sig for undertegnede et billede af Sundhedsstyrelsen som et foretagende, der trods betydelige ressourcer (300 ansatte) just ikke glimrer med sin effektivitet. I hvert fald i psykiatridivisionen synes der at være ansat personer, som hverken har faglige eller menneskelige kvalifikationer til at bestride den stilling, de beklæder.

Man kan håbe, at den af sundhedsministeren bebudede undersøgelse kan rydde op i dette morads.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen