Kong Ræv eller kong Ulv?
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Som med så meget andet i disse dage er jeg bange for, at løbet allerede er kørt: Med EU i ryggen har eksperter og ministre sikkert allerede besluttet, at ulven påny skal være konge i den danske natur, foreløbig med Jylland som prøveklud.
Det er næsten symbolsk: I takt med den åndelige vækkelse, der for 200 år siden skabte den milde og tolerante danske folkeånd, som hidtil har båret os så langt, således skabtes der om end ubevidst og tilfældigt samtidig en mildere og mere tålsom ”omgangsform” i naturen, da ulven blev udryddet, og ræven blev ”konge”. Ganske enkelt, fordi ræven nødvendigvis er mere til mus og småkravl.
Et rådyr kan nok løbe hurtigt, men ikke ret længe, og Jyllands bestand af disse smukke hjorte vil hurtigt blive reduceret i takt med ulvens givetvis eksplosive udbredelse.
Et eksempel: En rå får normalt netop i disse dage to lam, og når man senere på året ofte ser en rå med kun et lam, er det, fordi hun ikke har formået at beskytte begge lammene mod rævens angreb – altså en udmærket regulator, der tilgodeser begge arter.
Snupper først moderdyret
Helt anderledes med ulven. Den snupper først moderdyret. Et rådyr kan nok løbe hurtigt, men ikke ret længe, og Jyllands bestand af disse smukke hjorte vil hurtigt blive reduceret i takt med ulvens givetvis eksplosive udbredelse.
Dette kan kolde hjerner ej forstå, men dette ”tronskifte” på naturens magtstige vil medføre en kolossal forandring også længere nede ad stigen, som disse biologer utvivlsomt vil finde meget fascinerende, men som jeg er sikker på, at den brede danske befolkning finder uønsket. Vi hånes som uvidende naturromantikere, vildførte af den lille Rødhætte, men der er ingen røg uden brand: Denne historie og mange andre er ganske enkelt essensen af årtusinders erfaringer af mødet mellem mennesket og kong Ulv. En gang imellem er det gået galt.
Der bør være folkeafstemning
Jovist, man beroliger os med, at som udgangspunkt er ulven ganske ufarlig for mennesker. ”Som udgangspunkt”. Så har man sikret sig, når det går galt. Vi har aldrig sagt aldrig. Tror man virkelig, at den lille dreng, der blev væk i Thy for et par år siden, havde klaret den, hvis han i flere dage skulle dele terræn med en ulvefamilie?
Dette tronskifte i den danske natur er så omfattende, at det bør lægges ud til en folkeafstemning ved næste folketingsvalg. Det angår os alle.