ADHD og arbejdslivet

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Det er meget positivt, at pressen tager emnet op, for opmærksomhedslidelsen ADHD er et problem, der rammer bredt i samfundet, og som i særdeleshed har store implikationer for den gruppe af voksne, der aldrig er blevet diagnosticeret i barndommen.

Mange voksne med ADHD har et udmærket arbejdsliv, hvor de med en autodidakt bevidsthed om deres lidt skæve sider får såvel privatliv som arbejdsliv til at fungere. Men en stor del af målgruppen er aldrig blevet integreret i arbejdslivet og har i almindelighed svært ved at få et velfungerende liv.

Med de senere års store fald i ledigheden oplever vi rundt om på de kommunale jobcentre, at den tilbageværende gruppe af ledige kræver en ekstraordinær indsats, hvor den traditionelle opfattelse af udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet ikke er til megen nytte.



Den bedste hjælp
Randers Kommune har taget initiativ til et pilotprojekt, hvor vi i samarbejde med Arbejdsmarkedsstyrelsen og EU's socialfond vil udvikle screeningsmetoder til kommunens sagsbehandlere og igangsætte specielt tilrettelagte beskæftigelsesfremmende forløb for voksne ledige med ADHD. Målet er at udvikle retningslinjer for, hvordan vi bedst hjælper ADHD-ramte borgere til en ligeværdig tilværelse med en plads i arbejdslivet.

Men allerede nu kan vi pege på to centrale problemer, som der bør fokuseres målrettet på i såvel Sundhedsministeriet som Beskæftigelsesministeriet:

Som det nævnes i JP's artikler, er medicinering af ADHD-ramte det helt centrale udgangspunkt for at få etableret et velfungerende liv for gruppen.

Herudover anbefales der terapiforløb og forskellige former for social færdighedstræning. Så vidt så godt.

Det altoverskyggende problem er i denne sammenhæng de meget store flaskehalse, vi i disse år oplever inden for psykiatrien.

Medicin til lindring af ADHD-symptomer kan, som reglerne er skruet sammen i dag, kun ordineres af psykiatere, og det vil i praksis sige de privatpraktiserende. Den typiske ventetid for en konsultation hos en psykiater er i dag seks måneder.

I Randers Kommune har vi været så heldige at lave aftale med tre psykiatere, der vil deltage i udredningsarbejdet og medicinordinering i forbindelse med pilotprojektet, men hvis antagelsen om, at 1-2 pct. af den voksne befolkning lever med ADHD, er rigtig, er behovet langt større. Men ressourcerne er ikke til stede i psykiatrien.

ADHD er kun et ud af flere eksempler på, at bl.a. sundhedsmæssige forhold har stor betydning for muligheden for at give de sidste ledige en chance på arbejdsmarkedet.

Med den nuværende meget lave ledighed synes muligheden for at få de sidste ledige integreret i arbejdslivet betinget af, at man fra Beskæftigelsesministeriets side overvejer, om de værktøjer, som var relevante for de ressourcestærke ledige, også er tilstrækkelige for dem, der stadig står uden for arbejdsmarkedet?

ADHD-problematikken er et godt eksempel på, at bl.a. krydsfeltet mellem sundheds- og beskæftigelsespolitik bør opnå væsentlig politisk opmærksomhed i de kommende år.