Miljøterrorisme

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

MEDARBEJDERE ved Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) er de seneste uger flittigt citeret i flere medier, herunder også Jyllands-Posten, for udtalelser om, at landbruget er skyld i det iltsvind, der i øjeblikket forekommer i dele af de indre danske farvande, herunder Limfjorden.

Allerede før vinteren var omme, udtalte ansatte i DMU, at vi den kommende sommer ville få meget iltsvind i de indre danske farvande på grund af den milde vinter med megen nedbør og ikke mindst på grund af landbrugets kvælstofudledninger.

Informationerne får for den ukritiske læser umiddelbart et skær af videnskab over sig, når kilderne til oplysningerne betegnes som forskere fra DMU, men det er dog ikke objektiv forskning, der præger informationerne derfra.

Det, vi ser, er en selvbevidst politisk bevægelse fra den gamle 68'er-generation, som misbruger et succesrigt dansk landbrug til at skræmme politikerne til at bevilge en løbende strøm af penge til deres miljøpolitiske gruppe i DMU, så de sikres ressourcer til deres politisk betingede forskning. Det er rendyrket miljøterrorisme, der udøves, for at nå disse mål.

Én går igen
Det er påfaldende, at specielt ét navn jævnligt er gået igen siden DR's manipulerede indslag om døde hummere i Kattegat i 1986. Nemlig Gunni Ærtebjerg, som dengang var med til at iscenesætte det stærkt manipulerende indslag om iltsvind i Kattegat.

Ingen ved med sikkerhed, hvor hummerne reelt blev fundet, men det er en interessant detalje, at fiskeren, der bragte hummerne frem i en veltilrettelagt happening, er Gunni Ærtebjergs bror.

At hummerne var døde, er der ingen tvivl om. Problemet er, hvad der reelt forårsagede deres død. Sandsynligvis urenset byspildevand.

I en artikel i Jyllands-Postens Indblik-sektion 17/6, ”Fisk og planter gisper efter vejret”, beskrives korrekt flere årsager til, at der kan opstå iltsvind. Bl.a. nævnes opvarmning af vandet og stille vejr; men der fokuseres specielt meget på kvælstofudledningen fra landbruget efter en mild og våd vinter som skurken til de nuværende problemer. Denne kvælstofudledning skulle være årsag til en kraftig opblomstring af algevæksten.

Når algerne siden hen dør, forbruges der ilt til nedbrydningen, hvilket langt hen ad vejen også er korrekt. Problemet med denne oplysning er bare, at der kun er tale om en halv sandhed. DMU's forskere glemmer bevidst at nævne, at under opblomstringen af algerne dannes der mindst lige så meget ilt ved algernes fotosyntese, som der igen forbruges under en senere nedbrydning.

Hertil kommer, at med nitrat som kvælstofkilde vil der blive frigivet yderligere overskudsilt, når kvælstoffet bliver indlejret i algernes protein. Desuden kan man ikke regne med, at algernes organiske masse umiddelbart bliver fuldstændigt nedbrudt, da den indgår i dyrelivets fødekæde i vandmiljøet.

På nuværende tidspunkt under algernes opblomstring vil der være tale om, at fotosyntesen overgår nedbrydningen af organisk stof. Der vil derfor være en nettotilgang af ilt til vandet ved processen. Årsagen til det netop konstaterede iltsvind kan derfor ikke tilskrives algevækst og landbruget.

Den centrale årsag
Der er én helt central årsag til, at iltsvind opstår. Manglende tilledning af luft i stille perioder.

For at der til stadighed kan være ilt i vandet, skal der med vindens hjælp til stadighed piskes luft ned i vandet. Sker dette ikke, opstår der iltsvind.

Bliver vandet opvarmet, samtidig med at det er stille vejr, hvilket netop har været tilfældet tidligt i år, afgives ilten hurtigt, og vandet mister sit iltindhold. Det damper simpelt hen af, uden at der bliver tilledt ny ilt. Herved opstår problemerne med iltmangel.

Minimal betydning
I forhold til vindtilledningen af ilt er betydningen af mere eller mindre tilledning af kvælstof i form af nitrat minimal.

Det er ganske enkelt spild af ressourcer at blive ved med at pålægge landbruget øgede omkostninger på at nedbringe kvælstofudvaskningen. Det fører ikke til færre eller kortere perioder med iltsvind i de indre farvande. Også fordi en del kvælstof af visse bakterier vil blive omsat til frit kvælstof og afgivet til luften.

Det paradoksale ved hele miljødebatten er, at et effektivt landbrug langt hen ad vejen kunne løse et fosforproblem, hvis man kunne tildele mere kvælstof, end man må i Danmark i dag. Det ville sikre højere udbytter i marken og en bedre kornkvalitet, samtidig med at fosforoverskuddet blev nedbragt. Af politiske grunde ønskes denne løsning dog ikke i Danmark, hvor politik står over faglighed.

Det er ganske enkelt spild af ressourcer at blive ved med at pålægge landbruget øgede omkostninger på at nedbringe kvælstofudvaskningen.