Landbrugets største organisation forsøger at afpresse politikerne

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Industrilandbrugets lobbyistorganisation nummer ét viser sit sande ansigt i disse dage, hvor den truer med at forlade aftalen om grøn trepart, hvis vi på Christiansborg laver et forbud mod at sprøjte gift oven på vores sårbare grundvandsdannende områder.

Landbrug & Fødevarer giver samtidig os allesammen en vigtig lektion her. Med dens trusler understreger den nemlig, hvorfor det er helt nødvendigt at regulere industriens forurening ved at sætte rammer op med lovgivning i stedet for at lave frivillige aftaler med dem, der forurener vores allesammens natur- og miljøgrundlag.

Landbrug & Fødevarer opfører sig lige nu som den snotforkælede dreng i klassen. Han er altid blevet lokket med slik og har aldrig oplevet at blive sat på plads af læreren, når han opfører sig på måder, som skader fællesskabet.

For rullende kameraer afsløres det nu præcis, hvor sårbar dele af aftalen om grøn trepart er. Sårbarheden ligger i, at man gav industrilandbruget lov til selv at være med til at bestemme, hvor meget og hvordan det skulle reguleres.

Landbrug & Fødevarer tager vores gispende fjorde og indre farvande som gidsler for at undgå politisk regulering. En regulering, der skal indramme, hvad vi som samfund kan acceptere, at der foregår oven på de områder, hvor vores drikkevand dannes.

For hvert år bliver der fundet rester af sprøjtegifte i flere og flere vandboringer. I 2024 var der rester af sprøjtegifte i 55 pct. af de undersøgte boringer – i 14 pct. af boringerne lå koncentrationen over grænseværdierne.

På 28 år er det ad frivillighedens vej kun lykkedes at beskytte 1,5 pct. af de områder, hvor vores drikkevand dannes. Det er tydeligt for de fleste danskere, at det er nødvendigt at tage skeen i den anden hånd nu.

Et sprøjteforbud oven på vores drikkevand er ikke et aftalebrud. Det er en konsekvens af, at aftaleparterne i den grønne trepart ikke var i stand til at løse opgaven, da de for to år siden havde muligheden. Og det er en konsekvens af, at de fleste vanddrikkende danskere nu har mistet tålmodigheden med landbrugets giftsprøjter og gyllevogne.

Vi vil trygt kunne åbne for vandhanen og fylde glasset uden risiko for hormonforstyrrende og kræftfremkaldende stoffer. Både i dag og i fremtiden. Og vi vil ikke stå tilbage med en milliardregning for industrilandbrugets forurening. For det kan meget vel blive scenariet, når vi inden længe vil være nødt til at installere dyr renseteknologi, hvis ikke der handles nu.

»Kompensation er afgørende for landmændene,« siger Landbrug & Fødevarers repræsentant i grøn trepart, Anders Panum, til Jyllands-Posten. Lobbyorganisationen mener, at den skal have omkring 20 mia. kr., mens Miljøministeriet og uafhængige eksperter i forfatningsret vurderer, at forbuddet kan gennemføres uden at betale landmændene så meget som én krone i kompensation.

Det er derfor i sidste ende en politisk beslutning, hvor stor en regning resten af samfundet skal betale til landmændene for at stoppe med at forurene vores grundvand. Og her er det vigtigt at holde tungen lige i munden.

For det, Landbrug & Fødevare reelt beder os om, er at betale landmændene for at opgive deres ret til fortsat i fremtiden at sprøjte gift oven på de områder, hvor drikkevandet hentes. Tænk, hvis alle vi andre skulle kompenseres for at overholde den lovgivning, der vedtages.

Og nu bruger Landbrug & Fødevarer så, som klassens forkælede dreng, aftalen om grøn trepart og beskyttelsen af vores havmiljø som afpresning af politikerne. Nu forsøger den at true sig til mere slik.

Det er tydeligt og dybt forargeligt, at lobbyorganisationen ikke skyr noget middel for at presse regningen til landbruget så højt i vejret som overhovedet muligt. Men det er på tide, vi siger fra over for den afpresning.