1. maj er ikke længere arbejdernes fest

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

1. maj burde være arbejdernes dag. En dag, hvor man markerer værdien af arbejde, ansvar og det at bidrage til fællesskabet. Men ser man på, hvordan dagen fejres i dag, er det svært at genkende netop det.

I Fælledparken samles tusindvis hvert år. Men billedet er ikke længere det samme som tidligere. Mange af dem, der faktisk har haft et langt arbejdsliv, sidder i udkanten, mens centrum i stigende grad domineres af en politisk kultur, der har mere fokus på identitet, symboler og systemkritik end på arbejde og ansvar.

Det afspejler en dybere udvikling. For arbejderne i Danmark stemmer ikke længere entydigt til venstre. Tværtimod viser flere målinger, at partier som Liberal Alliance og Dansk Folkeparti står stærkt blandt vælgere under 40 år med arbejderbaggrund. Det siger noget om, at den klassiske fortælling om arbejderbevægelsen som venstrefløjens faste fundament er ved at ændre sig.

Mange lønmodtagere oplever i dag, at det ikke er venstrefløjen, der taler deres sag. For dem handler det ikke om symbolpolitik, men om at kunne få hverdagen til at hænge sammen og skabe en bedre fremtid for sig selv og deres familie.

Derfor er det heller ikke mærkeligt, at flere søger mod borgerlige løsninger. Økonomisk ansvarlighed, lavere skat på arbejde og respekt for den enkeltes indsats er ikke bare ideologiske standpunkter. Det er konkrete svar på de udfordringer, mange oplever i deres hverdag.

Problemet er, at 1. maj ikke har fulgt med den udvikling. Dagen er i stigende grad blevet en politisk platform for venstrefløjen, hvor fokus ligger på systemkritik og ideologiske markeringer frem for på de mennesker, der hver dag går på arbejde. Det efterlader et tomrum. For hvor er det borgerlige alternativ?

Hvis arbejderne i stigende grad tænker borgerligt, burde det også afspejle sig i, hvordan vi markerer arbejdet og dets værdi. I stedet overlades 1. maj år efter år til en politisk fløj, der ikke længere repræsenterer hele gruppen af lønmodtagere.

Det er en fejl. For arbejdet er ikke venstreorienteret. Det er fundamentet for hele vores samfund. Det er det, der finansierer velfærden, skaber vækst og giver mennesker mulighed for at forme deres eget liv. Derfor bør 1. maj ikke være en dag, hvor én politisk fortælling dominerer. Hvor vi anerkender værdien af arbejde bredt – også fra et borgerligt perspektiv.

Hvis vi ikke gør det, overlader vi ikke bare en mærkedag til venstrefløjen. Vi overlader også fortællingen om, hvad det vil sige at være arbejder i Danmark. Og det bør vi ikke acceptere.