Danmark har brug for en forenklingsminister

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Danmark er et af de lande i Europa, der har haft størst gavn af EU. For en lille, åben økonomi er adgang til det indre marked, fælles regler og stærkere geopolitisk tyngde helt afgørende. Derfor er det også et politisk svigt, når vi selv er med til at underminere opbakningen til EU gennem måden, vi implementerer EU-lovgivning på. Tiden er derfor inde til en decideret forenklingsminister, der har det politiske ansvar og muskler til at tage fat.

En betydelig del af den reguleringsbyrde, som danske virksomheder kæmper med, kommer ikke kun fra Bruxelles, men skyldes i lige så høj grad beslutninger truffet i København.

Tag GDPR. Reglerne gælder i hele EU, men i Danmark har vi valgt en tilgang, der gør efterlevelsen særligt omkostningstung. Ifølge Dansk Industri koster GDPR alene dansk erhvervsliv op mod 11 mia. kr. om året, og for små og mellemstore virksomheder kan det reducere fortjenesten med op mod 12 pct.

Eller se på arbejdstidsregistrering, som mange virksomheder oplever som meningsløst bureaukrati. Danmark har implementeret reglerne, mens eksempelvis Sverige endnu ikke har gjort noget ved det. Resultatet er skæv konkurrence, der skader danske virksomheder.

Samtidig er der mere på vej. Ny EU-lovgivning forventes at påføre virksomheder i EU administrative byrder svarende til op mod 124 mia. euro. Hvis Danmark fortsætter sin nuværende kurs, risikerer vi igen at placere os i den dyre ende.

I årevis har skiftende regeringer talt om “minimumsimplementering”. Alligevel ser vi igen og igen, at Danmark går længere end nødvendigt, hurtigere end andre lande og ofte med strengere fortolkninger.

Det skyldes en embedsmandskultur, hvor forsigtighed og systemlogik trumfer politisk prioritering. Resultatet er en “duksekultur”, hvor vi ikke bare overholder reglerne, men overopfylder dem. Det er ikke ansvarligt, for det skaber en konkurrenceforvridning, som belaster danske virksomheder, arbejdspladser og lønmodtagere. Det er i sidste ende et politisk ansvar.

Hvis en kommende regering mener det alvorligt med at lette byrderne for dansk erhvervsliv, kræver det mere end gode intentioner og nye råd og udvalg. Det kræver politisk lederskab.

SVM-regeringen har gjort noget på området, og særligt den afgående økonomiminister har været i front med arbejdet, f.eks. ved at udskyde implementeringen af det bureaukratiske og dyre løngennemsigtighedsdirektiv. Men skal vi virkelig tage et opgør med problemet, så er vi nødt til at gribe det helt anderledes og hårdere an.

Derfor bør Danmark udpege en seniorminister med et klart, tværgående ansvar for EU-implementering og regelforenkling. Det ansvar kan ikke være spredt på tværs af ministerier. For når alle har ansvaret, så ender det med, at ingen har ansvaret.

En sådan ”forenklingsminister” skal udstyres med et klart mandat til at gennemføre nabotjek, så danske regler ikke implementeres strengere end hos vores naboer. Samtidig skal vi sikre, at vi i Danmark ikke altid er frontløbere på implementering af ny EU-lovgivning. Ministeren skal også holde hånd i hanke med ”fitness checks” af EU-regler, så vi sikrer, at de virker efter hensigten. Endelig skal ministeren fremlægge bindende mål for afbureaukratisering. Det skal med andre ord kunne mærkes, at der er en forenklingssherif, og værktøjerne er mange.

Tiden er kommet til et opgør med bureaukratiet, én gang for alle. Det er både af hensyn til virksomhederne og konkurrenceevnen, men også for at bevare opbakningen til det europæiske samarbejde. Når danske virksomheder drukner i bureaukrati, som deres europæiske konkurrenter ikke har, så svækker det tilliden til både Christiansborg og EU-samarbejdet som helhed.

Det vil kræve politisk mod og en minister med et stærkt mandat, der tør tage styringen tilbage fra systemet.