Trump og USA repræsenterer alt det, Ruslands yderste højrefløj hader
Alligevel blev Trump længe hyldet af den russiske højrefløjstænker Alexandr Dugin, der i ham så vejen til et opgør med den forhadte liberale verdensorden, som udhuler urgamle, rodfæstede civilisationer – indtil krigen mod Iran.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Den russiske ideolog og filosof Alexandr Dugin er en af de mest markante og toneangivende stemmer på den alleryderste russiske højrefløj.
Han er en glødende fortaler for Ukraine-krigen og for, at Ukraine skal vende tilbage til det russiske moderland. Dugin og ligesindede har stærke bånd til Europa – især til Frankrig og bevægelsen Nouvelle Droite, det ny højre, som startede tilbage i 1960’erne.
Det ny højre ønsker et opgør med den liberale verdensorden og en tilbagevenden til det, de ser som en naturgiven opdeling af verden i civilisationer.
Men hvordan ser en sådan verdensorden ud?
Og hvorfor blev Trump 2.0 pludselig opfattet som en allieret for det yderste højre i Rusland?
Det sidste kan virke kontraintuitivt.
USA og Trump repræsenterer nemlig alt det, Alexandr Dugin og hans ligesindede på den yderste højrefløj afskyr: globalisering, kapitalisme, international handel, forbrugerisme.
For dem er den globaliserede verden, der voksede frem i efterkrigstiden, en verden, der er fuldstændig domineret af amerikanske værdier. En verden, hvor forbrug er blevet den primære værdi, der forfladiger og udvander enhver form for spiritualitet.
I stedet for den forhadte liberale verdensorden ønsker det ny højre i både Rusland og Frankrig en ”tilbagevenden” til en verden opdelt i civilisationer.
De har ikke et traditionelt hierarkisk syn på civilisationer, hvor nogle er overlegne og andre underlegne. De taler varmt om de stolte og helt særlige asiatiske eller afrikanske civilisationer, der på samme måde som den russiske eller franske er truet af kapitalisme, forbrugskultur og genetisk opblanding.
Dermed adskiller deres forestilling om civilisation sig markant fra kolonitidens idéer om en overlegen europæisk race, der havde pligt til at civilisere ”tilbagestående” og ”underudviklede” befolkningsgrupper rundtom i verden.
Dette forsvar for civilisationer går hånd i hånd med en kritik af nationalstaten og det liberale demokrati. Ifølge det ny højre medførte konstruktionen af den moderne nationalstat nemlig, at alle de små levende folkeslag og kulturer, som Europa tidligere bestod af, blev undertrykt.
Den europæiske eller russiske civilisation, de ønsker, skal altså ikke bestå af nationalstater, men af små kulturelle grupper som korsikanere, magyarer, finner eller samer. Og i stedet for en trist, globaliseret verden, hvor alle går i Nike og drikker Coca-Cola, fantaserer de om ”etnopluralisme”.
Verdens forskelligartede urcivilisationer skal hver især kunne dyrke deres særlige værdier og spiritualitet og ikke ødelægges af en ensrettende globalisering, indvandring eller af fælles internationale regler og institutioner, der strømliner og udvander civilisationsforskelle.
Alexandr Dugin er indædt modstander af Nato, der for ham blot er et instrument til at udbrede en amerikansk verdensorden og en barriere for at genrejse det Storrusland, han drømmer om.
Og nu begynder vi at nærme os Dugins oprindelige begejstring for Trump 2.0.
Selv om Dugin er en indædt modstander af USA og amerikanske værdier, blev Trumps brutale fremfærd på den internationale scene længe set som vejen til at opfylde Dugins visioner: et opgør med Nato og den transatlantiske alliance, der blev skabt efter Anden Verdenskrig.
Selv om Trumps America First-ideologi ikke handler ret meget om at redde Europas civilisationer fra kapitalisme og globalisering, er det tydeligt, hvordan hans ageren flugter med de idéer, Alexandr Dugin og det yderste højre ønsker:
- Et opgør med den liberale verdensorden.
- Nedbrydelse af internationale institutioner.
- Et USA, som trækker sig og fokuserer på sin egen ”vestlige hemisfære”.
- Et opgør med det liberale demokrati.
Trumps retorik om, at USA skal koncentrere sig om sin egen del af verden, taler ind i det ny højres visioner om en verden, der ud over at være inddelt i rodfæstede civilisationer også er delt op mellem stormagter.
Enhver stormagt skal blive på sin egen banehalvdel og ikke blande sig i de andre stormagters dele af verden.
Angrebet på Venezuela og truslerne mod Grønland og andre lande i ”den vestlige hemisfære” var helt i overensstemmelse med Dugins idéer. Trump har frit spil til at agere i sit eget ”civilisationsrum”. Det samme gælder naturligvis Rusland i Ukraine.
I forhold til denne logik falder krigen mod Iran dog helt uden for skiven. Det er formentlig grunden til, at Alexandr Dugin for en uges tid siden pludselig på sin X-profil langede hårdt ud efter Trump.
Det har selvfølgelig også spillet ind, at Iran er en tæt russisk allieret, som har forsynet Rusland med våben i Ukraine-krigen.
Dugins udfald viser tydeligt, at Trump med krigen i Iran går imod den verden, det yderste højre ønsker sig.
Det ændrer dog ikke ved, at både det yderste højre og Trumps visioner peger frem mod en ny verdensorden, som er opdelt i geopolitiske rum.
Så længe stormagterne bliver inden for deres eget civilisationsområde, kan de gøre mere eller mindre, som de vil.