Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Valgets tale: Der er for mange partier

12 partier i Folketinget? Det er jo håbløst.

Steffen RasmussenPensionist, Skovlunde

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Valgresultatet blev et kludetæppe af alle mulige og umulige konstellationer, hvilket på forhånd lå i kortene og kunne forudses, men vi har selv bedt om det med nu 12 partier, hvor de fleste mener det samme, men fra hver sin tilkæmpede taburet.

Et kæmpeland som USA har to partier, men lille Danmark nu 12. At finde hoved og hale i dette politiske miskmask er en oplagt hæmsko for demokratiet og et velfungerende folkestyre.

Halvér antallet af partier, og fremskynd venligst demokratiprocessen på alle parametre. Det kunne være vejen frem – men se, om det bliver gjort? Aldrig.

Vi har de politikere og partier, vi fortjener. Og så må det være sådan i den danske politiske trædemølle.