Målene for folkeskolen drukner i flagrende snak

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Folkeskolens hovedformål er ikke trivsel. Ej heller inklusion, dannelse af medborgerskab eller udligning af social arv. Alle de her nævnte værdier er væsentlige mål i folkeskolens arbejde. Men lad os stille skarpt på folkeskolens eksistensberettigelse, dens kerneværdi.

Efter at have arbejdet som lærer og vejleder i den danske folkeskole i 17 år og med skolepolitik lokalt i min kommune er jeg nu lærer på en international privatskole. Derved har min synsvinkel ændret sig. Jeg kan se, at vi på den internationale privatskole står ved, at vores formål er at lære børnene fagligt indhold.

Jeg mener, at folkeskolen i dag har mange udfordringer. Udfordringer, som børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye også er opmærksom på, idet han selv erkender, at folkeskolen har et ressourceproblem.

Men jeg mener, at det største problem er, at der ikke bliver stillet skarpt på det overordnede mål. I stedet bliver der brugt enorme ressourcer, både i de kommunale forvaltninger og ude på skolerne, på for eksempel at definere ”børnesyn” og derefter at finde ud af, hvad pointen med et defineret ”børnesyn” overhovedet er …

Der bliver i KL og i kommunerne løbet forvirret rundt og ledt efter løsninger til at ”redde” folkeskolen; alle elever skal have computer, nu skal eleverne sidde mindre foran en skærm, der må ikke ”segregeres”, to-lærerordning, innovation som fag, ”læringsfællesskaber”, og jeg kunne blive ved …

Men det er desværre også lærere, der bliver distraheret fra deres kernekompetence, det går ud over.

Kære folkeskole, stå nu ved, at I er til for at lære børn fagligt indhold – at læse og regne for eksempel. Det er ikke så farligt. Eleverne har brug for de kundskaber, og lige nu bliver deres kompetencer dårligere og dårligere, som Pisas undersøgelser de seneste år har vist. En klar formulering og tydelighed om, hvad det er meningen, at eleverne skal kunne, skaber tryghed og ro.

Her kommer den internationale privatskoles læreplaner med definerede mål ind i billedet. Skriftlig udtalelse eller karakterer giver objektiv feedback til eleverne om, hvad de har forstået inden for faget, og hvad de skal arbejde mere med. Styrelsen for undervisning og Kvalitet understreger selv, at feedback styrer læring og motivation.

Men hvis man som i folkeskolen ikke har klare faglige mål at referere til, bliver feedback upræcist. Undervisningsministeriets Fælles mål fra 2025 er kun vejledende og i forvejen ikke defineret ned i hver årgang.

At der ikke er en tydelig struktur for feedback, gør situationen usikker for eleven, der skal fortolke lærerens mundtlige udsagn.

Og nej, at turde stå ved fagligheden står ikke i et modsætningsforhold til trivsel. Tværtimod trives børn, når de kan erfare, at der er et formål med det, de laver. At der er et formål med at gøre sig umage.

At alt ikke bare er ligegyldigt. De kan få ro i sig selv, fordi de beskæftiger sig med noget andet end sig selv. Den konstante forholden sig til: ”Hvordan har jeg det lige nu?” er ikke nødvendigvis sund.

At turde stå ved faglighed betyder ikke sort skole. Måden, vi underviser på, på den internationale privatskole tager udgangspunkt i den nyeste forskning inden for hjernens udvikling. Der bliver undervist i tværfaglige emner. Eleverne får metakognitiv undervisning, så de lærer, hvordan de lærer. De lærer om personlige egenskaber, som det er godt at udvikle og udfordre sig selv med, hvilket gør, at man i klassen har et fælles sprog til refleksion over relationer, konflikter og samarbejde. Eleverne idegenererer, researcher, arbejder sammen, laver fysiske modeller og formidler.

Jeg taler ikke for en ændring af folkeskolen. Jeg taler for en opstramning, en turden stå ved sig selv, for folkeskolen er kommet væk fra sit hovedformål: at give eleverne faglig viden.