I må gerne pille ved dåben, så den kan holde til hverdagen

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Folkekirkens ritualer er vigtige markører for både tro og tradition. Men de skal også kunne tale til mennesker i dag. Det handler ikke om at gøre ritualet mindre helligt eller dybt, men om at gøre det forståeligt og relevant for dem, der står foran præsten med et barn og for kirkegængere i øvrigt.

Dåbskommissionens midtvejsrapport og høringsfase har åbnet for en debat om, hvordan dåbsritualet i folkekirken lyder og opleves i dag. Der er fremlagt tre modeller (fra “let” til “nyformuleret”) med forslag til bibeltekster, bønner og små variationer, som afprøves og drøftes lokalt frem til udgangen af 2025.

Målet er at sikre et slidstærkt, forståeligt og teologisk klart ritual i nutidens sprog.

Den 7. december havde sognepræst Katrine Winkel Holm et indlæg i JP: ”Rør blot ikke ved vores dåb, som vi kender den”, og hun er samtidig medstifter af gruppen ”Værn om dåben”.

Jeg er ikke teolog, såmænd blot lægmand. Jeg er formand i et menighedsråd, som har anvendt model tre – som også omtales som den mest radikale af kommissionens forslag. Det har fungeret fint, men der er dog også ting, man kunne ønske sig anderledes. F.eks. den abrupte tilspørgsel: ”Vil du døbes?”

Katrine Winkel Holms indlæg har et hovedsynspunkt: Intet må ændres. Dem, der måtte mene noget andet end KWH, omtaler hun som modernister, og vi har ifølge hende en tyrkertro på, at flere danskere vil få deres børn døbt, hvis sproget i dåbsritualet gøres fladere, mere spiseligt og mindre »helligt«.

Katrine Winkel Holm har en spids pen, og når argumenterne bliver svage, spidser hun pennen yderligere. Jeg kender ingen, der tror, at flere vil få deres børn døbt, hvis der foretages sproglige justeringer i dåbsritualet. Det ligger heller ikke i dåbskommissionens kommissorium.

Jeg mener, at ritualer og sprog bør udvikle sig i takt med tiden – præcis som vi løbende har fået nye salmer tilføjet den autoriserede salmebog og nye tillæg.

Der er et stort arbejde i gang med igen at oversætte Bibelen, og der er tilføjet nye liturgiske valgmuligheder. Det er ikke et svigt af traditionen, det er et udtryk for respekt for dens kerne.

Udvikling er ikke et brud med traditionen, det er traditionens metode. Katrine Winkel Holm er åbenlyst ikke glad for forandringer i folkekirkens liturgi og sprog. Hun har den fordel, at hun kan fortsætte med det nuværende dåbsritual i sin kirke, selvom der bliver autoriseret et nyt ritual.

Derfor beder hun sikkert også ”helliget vorde dit navn”, på trods af at menigheden siger ”bliver dit navn”.

Dåbsritualet skal være slidstærkt, forståeligt og bekendelsestro. Det er ikke et valg mellem tradition eller forståelighed, det er et krav om begge dele.

Derfor bør vi holde fast i den teologiske substans – og samtidig række sproget ud til dem, der står ved døbefonten og har brug for ord, der faktisk har en klangbund.

Nu er høringsfasen snart overstået, og desværre har der været meget, meget få indlæg fra lægfolket. Men Katrine Winkel Holm og ”Værn om dåben” kan med deres retorik også afskrække enhver fra at deltage i en vigtig debat, når man kaldes for dåbsfortyndere, modernister, historieløse m.m.

Der er stor risiko for, at resultatet af kommissionens arbejde bliver mindste fællesnævner, fordi rummeligheden er så stor. Derfor er det vigtigt at give mulighed for lokale variationer.

Der er hensyn at tage, om det er i Tingbjerg, Harboøre eller Slagelse. Konservative kræfter bruger ofte udtrykket, at det skal være genkendeligt. Det vil sige, det skal være ens for alle – i alle kirker. Så ved man, at der sker mindst muligt. Genkendelighed er vigtig lokalt.

I min kirke er det vigtigt med genkendelighed, men når jeg besøger andre kirker, kan jeg sagtens finde mig til rette med variationer i bønner, kollekter, tekstlæsninger og nye og gamle salmer.

Derfor sker der ikke noget ved at røre lidt ved vores dåb.