Rør blot ikke ved vores dåb, som vi kender den

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Juletiden er også kirketid. I år er der særlig grund til at bruge lidt ekstra tid på folkekirken, hvis man da holder af dens traditioner og ritualer.

Sagen er, at et forslag til nyt dåbsritual er i høring lige nu. Dåbskommissionen har lavet en vifte af forslag, og der er lagt op til, at der kan komme endda meget store ændringer.

Folkekirkens modernister nærer en tyrkertro på, at flere danskere vil få deres børn døbt, hvis sproget i dåbsritualet gøres fladere, mere spiseligt og mindre ”helligt”.

Derfor har man i forslagene til nyt dåbsritual fjernet de store ord, f.eks. må korsets tegn ikke længere være ”helligt” – og nedtonet troens betydning ved dåben ved at fjerne ordet ved tilspørgslen, så det ikke mere hedder ”Vil du døbes på denne tro?”, men i stedet: ”Vil du døbes?”

På dette punkt bryder man endda med en ordlyd, der i Danmark går tilbage til den første danske reformator, Hans Tausen. Alt sammen for at gøre dåben til en mindre og mere ufarlig ting.

Men dåben er stor, dyb og hellig og udgør en af vores kirkes kun to sakramenter, dvs. kirkelige handlinger, hvor vi tror, Gud formidler frelsen. Intet mindre. I dåbens sakramente betyder det, at Gud adopterer den døbte som sit eget elskede barn.

Lige præcis dette vigtige element i dåben – ordene om, at vi her bliver til Guds børn – vender rapporten sig imod, fordi det er »ekskluderende« over for dem, der ikke er døbt. Man er åbenbart så optaget af at please ateisterne, at man bliver bange for sit eget budskab og prøver at fortynde og ligegyldiggøre det.

Men logikken er ikke helt på plads.

For hvorfor skulle dåben blive mere attraktiv af at blive præsenteret som mindre betydningsfuld? Hvis den ikke er vigtig, hvorfor så have besværet med at få barnet døbt? Det er da den mest nærliggende konklusion.

Det er da heller intet belæg for, at denne fortynding af dåben skulle få flere til at få deres børn døbt. Tværtimod er det ikke fra folket, ønsket om ændringer kommer. Mange er slet ikke klar over, at den dåb, som vi i 100 år har været fælles om i hele folkekirken fra Gedser til Skagen, risikerer at blive til en tynd omgang eller til en buffet-dåb, hvis ordlyd afhænger af den enkeltes præsts smag.

Det er umuligt at gennemskue, hvad dåbskommissionen finder på, når den mødes igen efter nytår, men formanden har lovet, at hvis et flertal ønsker at bevare det nuværende ritual, vil det ikke blive ændret. Og her kan alle gøre noget. For enhver kan gå ind og give sin mening til kende i et spørgeskema på folkekirkens hjemmeside til og med den 31. december.

Jeg vil derfor opfordre alle, der holder af folkekirken og dens ritualer, til at gøre det. Besvarelsen behøver ikke være lang og ordrig, det kan udtrykkes ganske kort – og jeg tror, det er vigtigt.

Som situationen er indtil nytår, kan alle på den måde yde en indsats for at bevare højtideligheden og dybden i det dåbsritual, vi har.

Som kirke i Danmark står vi i en lang række, der går tilbage til, ja, dybest set til de første kristne. Vores opgave er at give det gode budskab videre og samtidig værne om den arv, vi har modtaget. Derfor er det vigtigt, at vi gør vores til, at dåbens sakramente bevares i dens fulde og dybe betydning.