Hvis jeg ville piskes, var jeg gået i swingerklub

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Til januar træder SVM’s nye toptopskat i kraft. En skat, som Lars Løkke ellers tidligere kaldte »hjernedød«, fordi det straffer hårdt arbejde og talent.

Skatten sender et uheldigt signal til unge mennesker om, at hvis de drømmer stort og opnår deres mål, vil vi som samfund straffe deres flid. Det er en pisk fremfor skulderklap. En fetich, jeg ellers primært forbinder med swingerklubben.

At Venstre var til pisk og SM, kom som en overraskelse for mig. Hårdt arbejde skal belønnes, har ellers været mantraet fra det engang liberale parti. I stedet har det blåstemplet et sadomasochistisk mareridt, hvor folk med succes pines uden samtykke.

Det handler om, hvilket signal vi sender – både til ungdommen og til dem, der går med drømmen om at starte deres eget. De iværksættere, vi har, skal have muligheden for at drømme stort om deres foretagende. De satser alt på deres virksomheder, fordi de tør drømme stort.

Men hvor sexet er den drøm lige, når Nicolai Wammen står i soveværelset og stjæler 60 pct. af din indkomst, fordi du har knoklet en vis legemsdel ud af bukserne?

Det er forkert, at vi beskatter flid og ambitioner; vi bør tværtimod hylde det. De talenter, der fra næste år skal betale toptopskat, er folk, der bruger deres kløgt på at skabe vækst og udvikling til os andre. De udvikler ny medicin på Novo. De bygger grønne vindmøller hos Vestas.

De bidrager til, at vi har så stærk en økonomi, som vi har. Der skal være flere af den slags mennesker, og det får vi ikke ved at straffe dem.

Det er en skam, at vi som samfund lader vores misundelse være styrende for vores politiske holdninger. Det er ikke, fordi vi har brug for ekstra indtægter til skattekassen, så længe statens overnormale profit er større end Joakim von Ands pengetank.

Vælger vi at afskaffe toptopskatten, topskatten og mellemskatten, koster det 20,4 mia. kr. Sammenlignet med råderummet på 100 mia. kr. virker det tåbeligt at opretholde disse væksthindrende skatter.

Cepos vurderer ovenikøbet, at fjernelsen af toptopskatten vil øge arbejdsudbuddet med ca. 10.000. Flere mennesker, der arbejder, skaber, bidrager og betaler skat. Ofte skydes vi liberale i skoene, at vi er usolidariske, men i min optik er det mest solidariske, vi kan gøre, netop at give flere et arbejde og give dem ansvaret for deres eget liv.

Der er intet galt med pisk og SM, hvis det blev holdt i soveværelset. Men regeringen har krydset grænsen, og den hører ikke på alle dem, der forsøger at bruge deres safeword.

Det handler ikke kun om økonomien. Det handler om menneskesyn og det signal, vi sender til skatteyderne. Vil vi give et skulderklap og sige “du kan godt”, eller vil vi pisse på folk, der tager ansvar og løfter en stor byrde på deres skuldre?

Jeg ved godt, hvilket signal jeg vil sende. Jeg vil møde ungdommen med liberalismens optimisme og håb for fremtiden i stedet for den socialdemokratiske misundelse og pisk, som jeg ikke fatter, at Venstre er hoppet med på.

Om det så er sadistiske eller masochistiske tilbøjeligheder, der får Løkke til at indføre den skadelige hjerneskat, han tidligere har været så meget imod, skal jeg ikke kunne sige.

Men hjernedødt er det i hvert fald.