Kunstig intelligens kan hjælpe med vejrudsigten. Men det kniber med at finde hænder og hjerner nok til at drive det

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Danmark står over for en fremtid med vildere, vådere og mere uforudsigeligt vejr. Vi ser det allerede: oversvømmede veje, våde kældre og storme, der koster milliarder.

Ifølge DMI’s Klimaatlas kan vi i år 2100 forvente langt mere årlig nedbør, en stor stigning i middelvandstanden og en voldsom vækst i antallet af skybrud.

Stormfloder, der i dag rammer én gang i 100 år, kan i fremtiden ske flere gange årligt, og samtidig kan omfanget af skaderne ifølge DTU stige fra 7 til 27 mia. kr. om året – og det er endda konservative estimater.

For at beskytte samfundet og reducere skadesomkostningerne skal vi kunne forudsige vejrets luner langt mere præcist, hurtigt og med en længere tidshorisont end i dag. En del af løsningen findes i kunstig intelligens.

Hos DMI udvikles en AI-baseret vejrmodel på Danmarks nye supercomputer, Gefion. Hvor traditionelle modeller bruger timer på beregninger, kan en AI-model gøre det på få minutter.

Det giver beredskaber afgørende ekstra reaktionstid, når farligt vejr truer – og kan redde både liv og værdier.

AI-vejrmodeller bygger ikke kun på ligninger, men på enorme mængder data, der dækker årtier af observationer. Ved at finde mønstre i fortidens vejr kan de forudsige fremtidens – hurtigere, mere præcist og med lavere energiforbrug.

Gefion skal eksempelvis trænes på 34 års danske vejrdata for at skabe grundlaget for næste generations meteorologiske modeller. Den vejrhistorie hedder Danra, et gigantisk datasæt i uset detaljegrad, som DMI nu stiller frit til rådighed.

Potentialet rækker videre end varsling af storme og oversvømmelser. AI kan også blive en nøgle i den grønne omstilling. Mere præcise prognoser for sol og vind gør det muligt at udnytte vedvarende energi bedre, stabilisere elnettet og optimere forsyningen.

Samtidig kan Danmark – med vores stærke tradition for meteorologi, dataetik og klimaforskning – blive et internationalt foregangsland og skabe nye eksportmuligheder.

Kunstig intelligens er ikke hele løsningen – men den kan blive et af vores stærkeste værktøjer til at forstå, forudsige og beskytte Danmark i en tid med ekstremt vejr.

Men potentialet trues af mangel på specialister. En IDA-analyse viser, at Danmark i 2040 vil mangle over 20.000 STEM-uddannede – ingeniører, naturvidenskabelige kandidater og it-professionelle.

Vi har teknologien, regnekraften og ambitionerne – men vi mangler hænder og hjerner. Derfor er vores opfordring klar: Styrk STEM-uddannelserne og investér i forskning, udvikling og datadrevne løsninger. Det er en investering i samfundssikkerhed, grøn omstilling og fremtidens arbejdspladser.