Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Der er grænser for, hvad kabler kan

Man kan ikke bare grave alle kabler ned.

Kjeld RasmussenPens. ingeniør, Fredericia

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Henrik Backteman Larsen skrev forleden i JP om nedgravningen af kabler. Det kan ikke lade sig gøre at sende en 400 kV AC-strøm igennem et langt kabel. Et højspændingskabel virker som en kondensator, der drejer strømmen i forhold til spændingen.

Strømmen drejes mere og mere for hver km, kablet er. Når strømmen er drejet 90 grader, kommer absolut ingen effekt ud af den modtagende ende. Men længe før det har man nået et punkt, hvor forholdet mellem prisen for kablet og hvilken effekt der kan komme ud af kablet, er overskredet.

Man taler om, at den kritiske kabellængde er nået; det er ved et 400 kV-kabel allerede ved 12 til 15 km. Så lange 400 kV-højspændingskabler er et no go.

Man kunne så anvende en DC-forbindelse som under Storebælt. Det kræver blot en ensretter – vekselrettestation i hver ende. Dem er der heller ingen, der vil have. Højspændingsledninger er eneste mulighed ved overførsel af store effekter.