Spilindustrien har haft alt for frie rammer til at kunne lokke børn og unge

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Lad os kalde ham Lucas. Han er 18 år og får et kick, når han vinder. Og når han taber, så vil han vinde det tabte tilbage.

Han har spillet rigtig mange penge væk. Som i »rigtig mange« penge. Humøret svinger. Og når han ikke er i et spil, tænker han på spil. Vennerne siger, han har ændret sig. ”Sludder, jeg har styr på det,” tænker han.

Men en dag ramler det hele. Han er kommet for langt ned i det sorte hul og kan ikke komme op.

Der er desværre alt for mange som Lucas. Og problemet vokser. Det anslås, at en halv million danskere i varierende grad har udfordringer med afhængighed af at spille. Og at ca. 25.000 af dem er børn og unge. I gennemsnit én i hver skoleklasse!

Vi taler om unge mennesker, der taber deres penge og sig selv i jagten på den store gevinst. Blandt andet fordi det er alt for nemt at bombardere især unge mænd med reklamer for spil.

Det kan vi simpelthen ikke være bekendt som samfund. Derfor var spilområdet noget af det allerførste, jeg kastede mig over, da jeg blev skatteminister i dette efterår. Og jeg var virkelig glad, da jeg den 24. oktober sammen med et bredt flertal af Folketingets partier kunne præsentere aftalen ”Spilpakke 1 – et mere ansvarligt spilmarked”, der tager et vigtigt første skridt mod at beskytte børn og unge mod et alt for aggressivt spilmarked.

Aftalen rummer en række initiativer, der bl.a. dæmmer op for den aggressive markedsføring af spil. Og den sætter nogle flere grænser for influencers, der reklamerer for spil.

Først og fremmest indfører vi nu et udvidet fløjt til fløjt-forbud mod reklamer for spil under livetransmitterede sportsbegivenheder. Det betyder, at når Lucas sætter sig i sofaen med vennerne for at se en Champions League-kamp, så vil han ikke blive tæppebombet med reklamer for spil i 10 minutter før, under og 10 minutter efter kampen. For helt ærligt: Skal han ikke kunne sætte sig i den der sofa og hygge sig med vennerne, uden at tv-reklamer prøver at lokke ham i fælden?

Og nok så vigtigt: Med den her aftale får vi strammet op over for den influencer, som vores børn og unge ser op til, og som sender budskaber direkte til deres telefoner, der handler om, at det er megasejt at spille for penge. Især vores unge drenge mødes massivt af den kultur i deres feed. I dag er det ikke muligt at straffe influencere, som overtræder reglerne for markedsføring af spil. Men det laver vi om med den nye aftale. Det manglede bare!

Vi indfører også et forbud mod brug af kendte autoriteter i reklamer for spil som f.eks. professionelle sportsudøvere. Og brug af unge under 25 år.

Samtidig styrker vi behandlingen af spilafhængighed. Vi sætter penge af til forskning, der skal give os endnu bedre viden om spiladfærd og afhængighed. Og meget, meget mere.

Jeg synes, det er en kæmpe styrke ved aftalen, at en række af initiativerne er udtænkt af de engagerede unge, der har siddet i Ungespilpanelet, og som oplever på egen hånd, hvor skoen trykker, og hvad der virker. Tak for jeres mod til at råbe op. Takken skal også gå til alle de engagerede ildsjæle, jeg har mødt, og som har givet input og åbnet mine øjne for, hvor vigtigt det er, at vi politikere handler.

Er vi så i mål? Nej.

Nu har vi med et bredt flertal taget det første vigtige skridt. For det har været vigtigt for mig og aftalepartierne, at vi kunne nå at vedtage det første skridt i den her samling. Så nu skal vi lovgive. Rulle initiativerne ud. Og med en styrket spillemyndighed komme efter dem, der bryder reglerne. Vi skal kort sagt sikre, at indsatsen faktisk gør en forskel.

Vi har kaldt aftalen for Spilpakke 1. Jeg mener ikke, vi er i mål. Og derfor vil jeg nu arbejde arbejde videre med alle de gode kræfter, der er optaget af at ville gøre noget ved det her problem.

Det skylder vi Lucas og alle de andre, der er afhængige af spil. Eller er i overhængende fare for at blive det.

Opgøret med en spilindustri, der har haft alt for frie rammer til at kunne lokke vores børn og unge til at spille, er kun lige begyndt.